Om Helle Merete
Kontakt mig på hellemerete@hellemeretebrix.com eller mobil 22 92 70 46
Jeg er freelancejournalist, forfatter, underviser og foredragsholder. Jeg tilbyder skrivekurser, sparring, foredrag og manuskriptlæsning. Jeg bor i København.
Jeg er som menneske og skribent optaget af emner som kunst, spiritualitet, forholdet mellem kreativitet og krise, skriveprocesser med mere.
Jeg har undervist i creative writing siden 2003. I dag underviser jeg fast bl.a. på FOF og på Skolen for Skabertrang. Jeg har i de seneste år også lavet workshops for DM, Københavns Hovedbibliotek, Vangede Bibliotek, Østerbro Bibliotek, Thorvaldsens Museum, DJ og i kulturhuset på øen Hven i Øresund.
Jeg har samarbejdet om de forskellige workshops med bl.a. romanforfatter Helle Højland, forfatter Johanne Mygind, historiker René Karpantschof, skuespiller Farshad Kholghi, forfatter Kasper Nesager-Hansen og musiker Thomas Vilhelm.
I årene 2010-2016 var jeg tilknyttet Weekendavisen som litteraturanmelder. Jeg skriver stadig en gang imellem kronikker og kommentarer til avisen.
Jeg har udgivet en lang række bøger om både samfundspolitiske og personlige emner
Jeg har blandt andet udgivet to bøger sammen med den nu afdøde svenske kunsthistoriker Lars Vilks, herunder 30 fortællinger. Om frihed, fatwaer og kærlighed.
I skrivende stund er jeg ved at finde et forlag til min første roman.
Igennem årene har jeg leveret arbejde i form af artikler, essays med mere til mange forskellige medier, herunder Weekendavisen, Berlingske, Jyllands-Posten og britiske Standpoint.
Jeg har i årenes løb holdt foredrag om alt fra terrorisme til creative writing i ind-og udland, i menighedshuse, på aftenskoler, biblioteker, i private foreninger med mere.
Jeg har også foretaget en række studie-og reportagerejser til lande som Sydafrika, Australien, Storbritannien, Frankrig, Serbien og Bosnien-Hercegovina.
Jeg har ved flere lejligheder modtaget arbejds-og rejselegater fra Statens Kunstfond, senest i årene 2017, 2018, 2019, 2020 og 2024. Jeg har adskillige gange modtaget legater fra Autorkontoen, senest i 2023.
Jeg er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1988 og har været medlem af Dansk Journalistforbund lige så længe.
Kontakt mig på:
hellemerete@hellemeretebrix.com
eller mobil 22 92 70 46