Archives: Generelt

Findes liberal islam?

Jeg har skrevet en kommentar for Human Rights Service i Norge om fænomenet liberal islam.

Når islam er tema i Norge, som det ofte er, er det i hovedsak relatert til rettigheter i religionsfrihetens navn eller majoritetsbefolkningens manglende forståelse, eller endog manglende respekt, for ”et folk med tro”. Spørsmålet er, i alle fall for noen, for andre er det en konstatering, eksistensen av liberale muslimer – relatert til liberal islam. Jo, liberale muslimer finnes nok, men finnes liberal islam? Forfatter Helle Merete Brix har fundert over spørsmålet, ikke minst etter møtet med islamfortolkeren Muhammad Shahrur. Læs hele kommentaren her

Buddhisme i London

Jeg har netop tilbragt tre dejlige dage i London med fokus på buddhismen, herunder et strålende foredrag med buddhisten Ole Nydahl.

Jeg brugte også tiden på at skrive på min nye bog og læse mig igennem et  eksemplar af Buddhism Today. Det produceres i Californien og har rigtigt fine artikler, om alt muligt i forbindelse med Diamantvejsbuddhismen. I det aktuelle nummer kan man for eksempel finde en velskrevet rejseberetning fra Kham i det østlige Tibet med titlen In Search of the Lost World: Finding a Modern Milarepa. Her er også en personlig og rørende beskrivelse af det nyttige ved buddhistisk praksis i forbindelse med et cancerforløb. Læs om Buddhism Today her

Billedet er fra The Mermaid Conference & Events Centre i London, hvor lørdagen og søndagens begivenheder løb af stablen. Til venstre er det Ole Nydahl og til højre i billedet er oversætteren fra tibetansk til engelsk ved at blive rigget til med mikrofon, så han kan tolke for dagens hovedperson: Sherab Gyaltsen Rinpoche, der ses i midten af billedet. Det var første gang, han gav et kursus i London. Han måtte meget gerne komme igen.

Mens vi venter på fredagsbønnen

Jeg har skrevet en klumme på 180grader om problemerne med en stormoske. Islam er mere politik end religion, men det synes de færreste politikere at have indset. Fra klummen: Andre og endnu større moskeer end moskeen i Regents Park er igennem de seneste mange år skudt op i bl.a. Frankrig, Italien og Tyskland. Endnu flere er undervejs. Disse kæmpe prestigeprojekter, der kommer med tilhørende boglader, koranskoler med mere, gør i stigende grad europæere nervøse. Ikke uden grund for der er ikke blot tale om prestigeprojekter, men om magtarkitektur. Moskeens minaret skal være det højeste punkt i det pågældende område. Den største bygning. Der skal være plads til et astronomisk antal bedende. Moskeen skal vise islams dominans i det ikke–muslimske Vesten. De skal opfylde profetier fra islamiske retslærde om, at en dag er Europa gjort islamisk. Læs klummen her

Pluralismens Europa

Der er masser af pluralisme, tolerance og åndsfrihed i Europa. Det har jeg skrevet en kommentar om for Human Rights Service i Norge.

Fra kommentaren: Her er så den gode nyhed: Der er masser af pluralisme i Europa. Der er masser af tolerance over for folk, der hverken er kristne, etnisk-norske eller etnisk-danske, lyshudede og blåøjede.

Lad os tage religionerne først: Ikke blot kan buddhister, men også hinduer, katolikker, muslimer, sikher og solhvervssekter og alle andre få lov at dyrke deres religion i fred. Det er det, religionsfrihed betyder. Der kan bygges moskeer, synagoger og kirker. Naturligvis gør moskébyggeri mange europæere bekymrede, fordi moskeer ikke blot er steder for religionsudøvelse, men også politiske platforme. I alt for mange moskeer i Europa i dag kaldes der til krig mod de vantro, mod kvinder og homoseksuelle og “dårlige” muslimer, der ikke vil have sharia og segration.

Læs hele kommentaren på Human Rights Service

Bogskrivning på cafeer

Hvad gjorde man uden cafeen? Gennemlæsning af en række bøger og rå-manus til min bog om Det Muslimske Broderskab blev i vid udstrækning til på en af mine stamcafeer på Østerbro. Cafeen spillede i den periode ofte Sexpistols og lignende nihilistiske punk-bands. Det passede meget godt til for eksempel Sayyd Qutbs dystre og fjendtlige skrifter!

For nylig skrev jeg løs på min nye bog på flere af Wiens cafeer. Således på en af cafeerne i det relativt nye museumskompleks, hvor der ikke blot er det ene museum efter det andet, men også stribevis af steder, hvor man kan sidde med sin kaffe og sin notesbog.

Wien og buddhismen

Det var et strålende arrangement med Karmapa på Wiens universitet i weekenden. Den store festsal må siges at være en passende ramme, og der var da også fyldt til sidste vinduesbænk!

Den visuelle terrorisme

Hvad skal vi mene om burkaen?

Jeg har skrevet dagens klumme på 180grader. Her spørger jeg, om vi skal acceptere, at borgere gennem deres påklædning viser, at de ønsker demokratiet afskaffet?

Fra klummen: Far, hvorfor går nogle af kvinderne klædt som hekse?” Spørgsmålet blev stillet til den britiske forfatter Andrew Anthony for et par år siden af hans lille datter. Hun tænkte på de muslimske mødre, de ser i kvarteret, som bærer ansigtsslør og sorte heldragter. Dem bliver der flere og flere af, både i skolegården i den nærliggende islamiske skole og i datterens egen kommuneskole.

Læs den her

Er det politiske teater for ensidigt?

Jeg forsøger for tiden at rejse en diskussion om ensidigheden i det politiske teater, og den er nu nået til Kristeligt Dagblad, der har interviewet både redaktør Bjarke Larsen og jeg.  Vi er ikke overraskende uenige.

Jeg mener, at det det politiske teater i Danmark er forudsigeligt og ensidigt. Ingen teaterstykker synes fra en kritisk vinkel at belyse islams politiske side, islam, indvandring og kulturmødet. Som eksempel på politisk teater, der er værd at se nævner jeg Hanif Kureishis forestilling The Black Album, som jeg så for nylig i London. Billedet er forestillingens plakat.

The Black Album foregår i 1989 i London og handler om den unge studerende Shahid, der kommer til London for at studere. Her lærer han en gruppe særdeles religiøse muslimer at kende. Det er året for fatwaen mod Salman Rushdie, og en dramatisk scene er afbrændingen af De Sataniske Vers.  Shahid har forsøgt at forhindre det igennem argumenter, men til ingen nytte.

Jeg har skrevet om stykket på sappho.dk. Også andre glimrende forestillinger med et politisk budskab har været vist på London-scenen i år og sidste år: Christopher Shinns forestilling Now or Later – der også omhandler ytringsfriheden og islams politiske side – Richard Beans England People very nice – om immigrationen til det østlige London – og egentlig også Katori Halls fremragende, lille forestilling The Mountaintop – om Martin Luther Kings sidste nat på hotellet i Memphis, før han blev skudt.

Lad os få den slags teater til Danmark!

Antichrist – et mislykket eksperiment

Jo, så fik jeg set Lars von Triers seneste film. “En katastrofe”, mente en filminstruktør-ven, som jeg så filmen sammen med. Jeg er enig.

Mere følger – men Trier lykkes ikke med hverken at beskrive den kvindelige hovedpersons – Charlotte Gainsbourg som ses her på billedet – vej ind i vanviddet. Ej heller rummer filmen den uhygge, som man kunne få indtryk af ud fra filmens trailer og chokerede seere. Jo, ved en enkelt scene, der vendte jeg blikket væk. Man må selv gætte hvilken.

Angst, der er anderledes og langt værre at opleve end frygt, er svært at formidle. Ligesom vanvid. Filminstruktøren Roman Polansky kunne og kan, for eksempel i hans mere end 30 år gamle film “Den nye lejer” fra 1976. Den er omtrent genial.

Trier, hvis kunstneriske begavelse jeg har respekt for, synes med denne film fastlåst i et eksperiment,  der lukker sig om sig selv. Et mislykket eksperiment. Måske lykkes det næste gang.

Muhammed og teaterfolket

Jeg har skrevet weekendklummen på 180grader om det politiske teater i Danmark = det venstreorienterede politiske teater.

Fra klummen: “Muhammed-tegningerne satte verden i brand, men ikke kunstnerne og slet ikke det danske teaterfolk. En ny teatersæson står for døren, og det ville være oplagt med en forestilling, der i det mindste berørte trusler mod ytringsfriheden, manglende integration med mere. Men det er der åbenbart ingen instruktører eller dramatikere, der ønsker.”

Læs mere her