Lyden af sharia
Bønneråb fra moskeer kan lyde skønt, og det er bare et tidsspørsmål før krav om kald til bøn fra minareter fremsættes i Norge. Men bønneråb er ikke bare skønt. Bønneråb er lyden af sharia som manifesteres i det offentlige rum. Kunne man løse problemet med kvindelige bønneudråbere?
Jeg har skrevet en artikel for Human Rights Service om bønneråb, musikcensur og den farlige kvindestemme i islam. Læs artiklen på rights.no
I efteråret udgav Yale University Press en bok om Muhammedkrisen, men uden Muhammedtegningerne. Det provokerede en amerikansk filosof og universitetslærer til at udgive en lille bog, fyldt med illustrationer af Muhammed. Jeg har anmeldt bogen for Human Rights Service. Læs anmeldelsen her
Islam, terror og adskillelsens princip
Islamske organisationer, der profilerer sig som moderate, skønt de ikke er det, er et fænomen vi ser over hele Europa. I ly af den europæiske religionsfrihed optræder de som politiske organisationer, med sharia som endeligt mål og med moskeer som politiske platforme. Nogle spørgsmål melder sig: Er der nogen overlapning mellem disse organisationer og støtte til terror? Hvilken indvirkning har disse sharia-venlige organisationer på unge muslimer?
Jeg har for Human Rights Service skrevet artiklen “Islam, terror og adskillelsens princip”. Læs artiklen her
Christopher Shinns politisk ukorrekte teaterstykke Now or later gik for fulde huse i London. Forestillingen diskuterer ytringsfrihed og Muhammed-karikaturer, sætter spot på islams sammenblanding af religion og politik og diskuterer det personlige ansvar.
Men Christopher Shinns hjemby New York siger nej tak til at sætte det op. Hvorfor? Og hvad fik en venstreorienteret dramatiker til at skrive dette stykke? Jeg har mødt Christopher Shinn i New York. Læs interviewet på rights.no
Nasrins evige rejse
Taslima Nasrin er læge, forfatter og feminist – og født muslim. Men hendes kritik af islam har ført hende ud på en vanvittig rejse.
Drabstrusler gjorde at hun måtte forlade Bangladesh, hun har boet i Sverige, Frankrig og USA og i Kolkata i den indiske delstat Vest-Bengalen. Her blev hun truet med halshugning.
Siden fulgte syv måneders husarrest i New Delhi. I dag bor hun i New York. Jeg har skrevet et essay om Nasrins evige rejse. Læs essayet på rights.no
Hvad står der i verdens mest berømte flykaprer, Muhammed Attas, sidste instrkutioner?
Hvad mener egentlig kvindelige islamister om hijab, kvindens rolle og det islamske samfund?
Hvordan ser Det Muslimske Broderskabs drømmesamfund ud? Er Sayyd Qutb bedre end sit rygte? Og hvad med Hamas; sætter Hamas pris på kvinder?
Svarene på disse spørsmål – og meget andet – kan man finde i bogen Princeton Readings in Islamist Thought: Texts and Contexts from al-Banna to Bin Laden.
Det er en virkelig nyttig bog. Jeg har anmeldt den for rights.no
På billedet her ses Hassan al-Banna, der i 1928 grundlagde Det Muslimske Broderskab, der har tjent som inspiration for fremtidige revolutionært-islamiske bevægelser. Koranen, beskyttet af de krydsede sabler, er bevægelsens emblem. Teksten lyder: “Og vær rede”.
Jeg har skrevet indgående om Broderskabets aktiviteter i min bog Mod Mørket – Det Muslimske Broderskab i Europa.
East Village, downtown på Manhattan i New York, er ingen turistmagnet.
Det betyder, at man i langt højere grad har kvarteret for sig selv.
East Village er en del af byen, hvor jeg virkelig føler mig hjemme, blandt andet fordi den er ret fattig på skyskarabere, som jeg slet ikke bryder mig om. Jeg finder dem unaturlige og umenneskelige.
Billedet her forestiller en typisk gade i kvarteret, husene har de karakteristiske udendørs brandtrapper.
Bydelen tæller blandt andet tæller Alphabet City, det vil sige avenue A, B, C og D. Her myldrer det med puertoricanere, og her er alt fra en synlig fattigdom i gaderne til nogle af New Yorks bedste musiksteder – omtrent umulige at finde – trendy kaffebarer og strålende restauranter.
Jeg interviewede psykologen, feministen og forfatteren Phyllis Chesler og dramatikeren Christopher Shinn, da jeg besøgte byen for nylig. Jeg skrev også på den essaysamling, jeg er i gang med og nød det usædvanligt fine efterårsvejr. Foråret 2010 skal jeg tilbage; jeg glæder mig.
Det mener den amerikanske feminist, psykolog og forfatter Phyllis Chesler, som jeg for nylig mødte i New York.
Chesler påpeger, at feminister i Vesten ikke vil forholde sig til kvinder som undertrykkes i kulturen og religionens navn, heller ikke homoseksuelle og dissidenter i den muslimske verden.
Mit interview med Chesler kan læses på Human Rights Service, med en introduktion af journalisten Hege Storhaug. Klik her
For nylig var jeg i London sammen med Farshad Kholghi og diskutere Danmark og ytringsfriheden, fire år efter Muhammed-tegningerne.
Jakob Illeborg, freelancer for blandt andet Danmarks radio og bosat i London, deltog også i paneldebatten. Det var New Culture Forum, der havde inviteret, og det foregik i parlamentet, i et af Overhusets stilige møderum.
På billedet ses Farshad og jeg sammen med Peter Whittle, grundlægger af og direktør for New Culture Forum, fotograferet før debatten gik i gang.
Omkring 30 mennesker var mødt op, herunder et par ansatte fra den danske ambassade, direktør for Centre for Social Cohesion, Douglas Murray og lord Malcolm Pearson, formand for the Independence Party og sammen med baroness Cox iniativtager til at invitere den hollandske politiker Geert Wilders til London tidligere på året.
Som bekendt nåede Wilders kun til Heathrow og blev nægtet indrejse. I dag har han vundet en appelsag og kan frit rejse ind i Storbritannien.
Jeg skrev forleden om Khaled og ytringsfriheden på Sappho.dk Jeg har siden den fremragende koncert med ham og hans band lyttet til hans musik dagligt, og jeg er meget begejstret. CDen Liberté er i særklasse. Interessant – og tragisk – var det at læse og skrive om forfølgelsen af musikerne i Algeriet efter at radikal islam for alvor fik noget at skulle have sagt. Ikke alle overlevede. Men Khaled fik de lykkeligvis ikke ram på.
hellemerete@hellemeretebrix.com
mobil 22 92 70 46