Archives: Generelt

  • / af Helle Merete Brix /

Om frihed, feminisme og skyggeløse kvinder

giesebog

Jeg er netop blevet færdig med at læse Suzanne Gieses bog Med verden i lommen: Erindringer fra dengang kvinder blev frie.  I min kommende bog indgår et essay om kvindelighed, og det er tankevækkende at læse om alt, hvad der rørte sig hos Rødstrømperne om familieliv, kønskamp og klassekamp i de turbulente 1970ere.

Selv var jeg både for ung – og for anderledes indrettet rent mentalt – til at jeg tog del i denne kvindekamp. Min rodløse søgen efter frihed gik som voksen uden om det politiske og igennem kunsten, psykoterapien og senere, det spirituelle.

En helt anden ufri form for kvindeliv blev man for nylig præsenteret for i København, da den saudiske filminstruktør Haifaa al-Mansour gæstede Filmhuset med sin prisbelønnede dokumentar Women without shadows.  Jeg har skrevet om filmen om de saudiarabiske kvinder – den er vældig interessant – og arrangementet her.

  • / af Helle Merete Brix /

Når en bog fødes

wien2009cafebordmedmere-0101

Det tager tid, det er besværligt, ensomt og ind imellem umuligt, men man bliver afhængig af det: At skrive bøger.

Jeg er snart halvvejs med min næste bog, der har arbejdstitlen “En flig af Buddha”.

Den består af omkring 12 essays, der handler om døden, døden på skrift, regn i Sarajevo, mænd og beskyttertrang, kvinder og seksualitet, det religiøse og meget andet. I forordet retter jeg en tak til de mange cafeer rundt om i verden, hvor netop denne bog er blevet født.

Det er blandt andet cafeer i East Village i New York, i blandt andet Wien-bydelen Josefstadt, i Londons Notting Hill-kvarter, på kaffebarer i Melville i Johannesburg med gæster i alle farver og fra en stille hotellobby i Hamborg, dagen før nytåret.  På billedet fra en café i Wien.

  • / af Helle Merete Brix /

De Sataniske Vers – historien gentager sig

sataniI weekenden har norske muslimer demonstreret i Oslo. Deres budskab er at de er krænket over norske medier specielt og offentligheden generelt over hvad de opfatter som mobning af muslimer. Demonstrationerne blev udløst af en tegning gengivet på Dagbladets forside.

For 21 år siden demonstrerede muslimer i tusindvis i hele Europa, da de ville stoppe udgivelsen af  Salman Rushdies bog De sataniske vers. En bog som den 14. februar 1989 udløste en dødsfatwa – en fatwa som fortsat gælder.

Jeg har set tilbage på historien om De sataniske vers. Læs min kronik på Human Rights Service

  • / af Helle Merete Brix /

Retten til sin historie – Chris van Wyk

chrisvanwyk395“Jeg var i slutningen af 30erne, og jeg havde kunnet stemme for første gang i mit liv. Det var utroligt. En vidunderlig, euforisk følelse. Jeg kunne bestemme, hvem der skulle være med til at regere landet. Og så besluttede jeg mig for at skrive om ting, som jeg hele tiden havde villet skrive om. Det er let nok at skrive om monumentale ting. Om hvor fantastisk det var at se Mandela første gang, eller hvor fantastisk det var at se de lange køer for at stemme. Meget af det, som forfattere fra min generation skrev, var endimensionelt og propagandistisk, fordi vi var så optagede af politik og forholdet mellem sorte og hvide Jeg ville skrive en bog om almindelige mennesker, om almindelige ting. “

Sådan sagde den sydafrikanske forfatter Chris van Wyk blandt andet, da jeg interviewede ham i Johannesburg. Weekendavisen bringer i dag mit interview med ham. Interviewet handler først og fremmest om hans fine erindringsbog Shirley, Goodness and Mercey, der beskriver opvæksten i en farvet township under apartheid.

  • / af Helle Merete Brix /

Tænketankene og islamforskningen

tc3a6nkerennyStadig flere tænketanke dukker op. Deres formål og målsætning kan være forskellig; mange af dem ender med at beskæftige sig med politisk islam.

Jeg mener, at tænketankene og deres studier af islam er blevet uundværlig for integrationen og præsenterer her nogen af dem. Læs artiklen på Human Rights Service

  • / af Helle Merete Brix /

Hvis dette er et menneske

primoleviashx

Det er i dag international Holocaust Memorial Day. Jeg var forleden i Det Kongelige Teater og se en monolog baseret på Primo Levis verdensberømte bog, Hvis dette er et menneske, Levis første bog i trilogien om Auschwitz. Min kommentar kan læses på Human Rights Service

  • / af Helle Merete Brix /

Interview på tv Russia Today om retssagen mod Wilders

wilders3iv229

Jeg blev interviewet til tv Russia Today om retssagen mod Geert Wilders, der fortsætter i begyndelsen af februar.

Wilders er blandt andet anklaget for at opfordre til had mod muslimer. Russia Today er en engelsksproget kanal og interviewet kan ses på youtube

  • / af Helle Merete Brix /

Moskeens rolle i terror

groundzeroSteindamm. Den lange gade, der udgår fra området omkring Hamborgs hovedbanegård. Her er sex-butikker og casinoer og et par noble hoteller. Kvarteret hedder St. Georg, og det er et af Hamborgs indvandrertætte områder. Så på Steindamm er der også persisk supermarked, Ziraat Bank, restaurant Kabul og restaurant Afghan.

I nr. 47 ligger Vadah moskeen. I nr. 103, ved siden af sportscentret, ligger ligeledes en moské. I denne moské kom Muhammed Atta, lederen af terror-aktionen den 11. september.

Det var Atta, der styrede et fly ind i det nordlige tårn i World Trade Center i New York denne septembermorgen i 2001.

Jeg har skrevet en kommentar om moskeens rolle i terror for Human Rights Service. Læs den her

  • / af Helle Merete Brix /

Ind i 2010 med Buddhaerne

budda1Det var storslået at skåle nytåret ind med 1000 buddhister i Hamborg. En dejlig start på 2010!

Aldrig har jeg opholdt mig på så fyldt et dansegulv. Eller oplevet en sådan fin stemning. En tak til alle, der gjorde det muligt.

På mit bord har jeg placeret den smukke medaljon, som danske buddhister gav mig i fødselsdagsgave. Nu skal det billede, jeg ligeledes fik, indrammes og sættes op.

Forude venter arbejdet med min bog, som så gerne skulle være færdig til maj. Jeg vil gøre mit yderste.