Archives: Generelt

Et mekka for det frie ord

Så er der udsolgt til Lars Vilks arrangementet på torsdag. Det er glædeligt, at folk på denne måde bakker op om ytringsfriheden.

Men hvad har politikerne tænkt sig at gøre for ytringsfriheden? Vil de andet end at snakke? Jeg har foreslået at skabe en månedlig ytringsafrihedssalon på Christiansborg. Her er sikkerheden blandt andet i top.

Listen over mennesker, der skal have beskyttelse omkring sig, bliver længere og længere, senest blev historikeren Lars Hedegaard forsøgt myrdet i sit hjem.

Men man skal ikke være bange for at invitere folk, fordi de har brug for beskyttelse omkring sig. Det er vigtigt, at sådanne folk får en platform. Mit indlæg i Politiken kan læses her

15 pladser tilbage til Lars Vilks på torsdag

Så er der 15 pladser tilbage til torsdagens arrangement med den svenske Muhammedtegner Lars Vilks. Den nystiftede Lars Vilks Komité, som jeg er initiativtager til og koordinator for, har valgt årsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie, som den dag, vi holder vores første offentlige arrangement med Lars Vilks.

Lars Vilks blev verdensberømt, da han i 2007 tegnede Muhammed som Rundkørselshund, et bidrag til en kunstudstilling, hvor temaet var hund. Men det er en berømmelse, der har haft sin pris. Vilks lever i dag med permanent politibeskyttelse.

Man kan læse mere om arrangementet torsdag aften, om Lars Vilks og komiteen bag ham og melde sig til her

Retten til det frie ord

Det begyndte med Salman Rushdie og en fatwa mod hans roman De Sataniske Vers i 1989. Det er foreløbigt – uden at vi endnu præcist ved, hvad der er motivet bag gårsdagens drabsforsøg på historikeren Lars Hedegaard – kulmineret med at en kugle fløj over Hedegaards hoved, da han åbnede døren for et falsk postbud.

Det er nærliggende at tro, at drabsforsøget er motiveret af Hedegaards kritiske udtalelser om islam. Og hvis dette er tilfældet, så er motivet dermed også det samme som motivet bag fatwaen mod Salman Rushdie samt de mord og mordforsøg, der fandt sted på hans udgivere og oversættere.

Så hvad er kuren mod dette? At blive ved med at sige, skrive, trykke og tænke, hvad man mener. At støtte de mennesker, der bliver ramt af dette.

På livsfarlig mission i Teheran

Marg bar Amrika” råber folkemængden. Det betyder ”Død over Amerika” på persisk. Ben Afflecks prisbelønnede og anmelderroste film ”Operation Argo” begynder i Teheran i vinteren 1979. Den bygger på en virkelig og fantastisk redningsaktion, hvor seks ambassadeansatte må illudere canadiske filmfolk for at komme ud af landet i live.

Shah Muhammed Reza Pahlavi er flygtet ud af landet og er i USA, hvor den kræftsyge tidligere regent ligger på hospitalet. Folkemængden foran den amerikanske ambassade i det nordlige Teheran vil have shahen udleveret fra USA. Ayatollah Khomeini har endnu ikke konsolideret sin magt i et nyt, gennem-islamiseret Iran. Men det gør han snart.

”Er cirkusset derude ikke lidt højere i dag, end det plejer?”, siger Bob Anders, den ældste ansatte på ambassaden. Han står ved vinduet i det amerikanske konsulat og kigger ud. Demonstrationer foran ambassaden er blevet en dagligdags ting.

Men netop den dag, den 4. november 1979, bliver dette cirkus af råbende demonstranter til livstruende alvor: Den første demonstrant kravler over hegnet og ind på ambassadens grund. Det varer ikke længe, så er en mængde bevæbnede mænd fulgt efter, og mere end 50 ansatte på ambassaden er taget som gidsler. Seks af gidslerne flygter gennem en bagdør.

Det sjældne billede her er en art valgplakat fra 1980. Det er taget af historikeren Torben Hansen, der som en af få vesterlændinge var i Teheran i denne periode. Jeg har skrevet om hvorfor og om filmen i Den Korte Avis

Må mænd skrive om sex?

Det synes som om kvinderne i dag har fået en frihed, som mændene ikke længere har. Når kvinder skriver om sex anses det for sundt og som et udtryk for, at der er gang i dem. Når mænd gør det anses det for temmelig mistænkeligt.

Tag for eksempel Anne Linnet, der kort før jul lykkedes med en omvendt Bill Clinton. Præsident Clinton fastholdt stædigt, indtil det blev umuligt, at han IKKE havde haft sex med denne kvinde, praktikanten Monica Lewinsky.

Linnet derimod påstår hårdnakket i sin seneste selvbiografiske bog ”Testamentet”, at hun HAR haft sex med mere end tusind kvinder, de mest berømte nævnt ved navns nævnelse. Og hvoraf nogle har gjort deres bedste for at benægte, at der har været en intim forbindelse. Hvilken mandlig forfatter var mon sluppet godt fra at udlevere sine tidligere elskerinder på den facon? Jeg har skrevet ugens litteraturkommentar i Weekendavisen. Den er ikke online, men man kan jo tegne et abonnement på Danmarks bedste avis.

Khomeini og Vestens blinde øje

Det er ofte hævdet, at Irans ayatollah Khomeini, sejrherren af den islamiske revolution i 1979, løj om sine reelle hensigter med det iranske samfund. Men egentlig løj Khomeini ikke. I en af Khomeinis bøger står der ligeud, at mullaherne skal styre samfundet. Men få havde læst, hvad ayatollahen skrev.

Sandt nok, under sit eksil i Frankrig blev han af sine rådgivere ansporet til at koncentrere sine udtalelser om at bekæmpe shahen og ikke tale om kvindens stilling, ytringsfrihed, hadet mod jøderne og den slags. Han blev rådet til at sløre sine hensigter. Men når Khomeini – der ses i ung udgave til venstre på dette billede – alligevel talte om, at der ville være ytringsfrihed og frihed for kvinderne i det nye Iran, tilføjede han: »I overensstemmelse med islam«. Eller »På grundlag af koranen«.

De færreste hørte disse afgørende tilføjelser. Ligesom de færreste hører, hvad nutidens islamister siger med “småt” eller undlader at sige. Jeg har skrevet dagens kronik i Jyllands-Posten. Læs den her

Godt nytår!

Et nyt år skal i gang, og jeg har store forventninger til det. Til de, der klager over tidens dårligdom, ufred i verden og al den slags, har jeg dette at sige: Krig er en almindelig tilstand, det er freden der er en historisk anomali. Jeg har levet 53 år af mit liv i fredstid og jeg er svært taknemmelig for det.

Jeg håber at ytringsfriheden vil vinde sejre i det nye år, både ude og hjemme. Og at endnu flere mennesker vil engagere sig i dette livsvigtige emne.

Godt Nytår til alle!

At lytte uden formål til regn

Den amerikanske forfatter Natalie Goldberg har i en menneskealder skrevet om at skrive og undervist andre. Jeg er gået i gang med at genlæse hendes bog Long Quiet Highway: Waking up in America. Om hvordan hun begyndte at skrive, om sammenhæng mellem meditation og skrivning, om buddhistisk praksis og skrivning og meget mere.

Goldberg nævner, hvor meget hun hadede at gå i skole som barn – hvor jeg forstår hende. Det samme gjorde jeg. Men ligesom hun har jeg haft fantastiske lærere, der gjorde en forskel. Goldberg nævner den lærer, der en dag bad eleverne om blot at lytte til regnen udenfor, uden konkret formål, blot lytte. Hvilken strålende lærer.

Og hvilken dejlig bog, den kan varmt anbefales, hvis man interesserer sig for alt dette. Så anderledes end andre bøger jeg har læst om det at skrive, om at vælge at blive forfatter. Den burde være på skolernes pensum.

Mød Lars Vilks i Krudttønden på Østerbro

Den 14. februar 2013 – på årsdagen for fatwaen mod Salman Rushdie – kan man møde den svenske tegner Lars Vilks og komiteen bag ham i Krudttønden på Østerbro.

Sammen med billedkunstneren og journalisten Uwe Max Jensen tog jeg for nylig initiativ til at oprette Lars Vilks Komiteen

Siden Vilks tegnede Muhammed som Rundkørselshund har han ikke kunnet leve et normalt liv. Vilks følges altid af to politibetjente, og der bor fast to betjente på hans ejendom i en lille by uden for Helsingborg.

Komiteen består nu af otte danskere, der er kendt for at blande sig i debatten om ytringsfriheden: Udover Initiativtagerne er der tale om billedkunstner Firoozeh Bazrafkan, godsejer Bernt Johan Collet, historiker Mikael Jalving, skuespiller Farshad Kholghi, redaktør Niels Ivar Larsen og lokalpolitiker Jaleh Tavakoli.

Så meld dig til og mød op den 14. februar og bland dig i debatten om ytringsfriheden!

Kvinden og manden og den seksuelle frihed

Jeg medvirkede i går på Kulturen, TV2 NEWS. Anledningen var en kommende ny udgave af O´s historie, Pauline Rèages berømte roman fra 1954 om kvinden O, der lader sig installere på slottet i Roissy,  Agnete Dorph Stjernfelt er i færd med at oversætte bogen, der udkommer på forlaget Rosinante.

O´s historie er en brutal, men smukt skrevet fortælling om en kvindes fuldstændige underkastelse; på slottet må hun ikke må se mænd i øjnene og bliver pisket for den mindste forseelse.

Man kan udgive sådanne bøger i dag uden problemer. E.C. James´ trilogi om seksuel dominans, Fifty Shades of Grey, storsælger verden over. Forfatteren har åbent erklæret, at bogen om den unge Anastasia der indleder et forhold til den sadistiske rigmand er udtryk for hendes egne fantasier. Men kunne man forestille sig en dominerende mand, der åbent skrev en roman om, hvor vild han er med at bestemme over kvinder? Hvor inciterende han synes, det er at give kvinder pisk? At en sådan mand gav udtryk for, at bogen afspejlede hans egne fantasier?

Jeg tror, den pågældende ville blive jaget ud af om ikke byen, så af det gode selskab. Tænk blot de rasende udfald mod filminstruktøren Jørgen Leth, der skrev denne sætning: “Jeg tager kokkens datter, når jeg vil”.