af Helle Merete Brix

  • / af Helle Merete Brix /

Godt nytår!

Godt nytår!

Et nyt år har taget sin begyndelse, og måske der til dette nye år også er knyttet nye ambitioner om det at skrive.

Jeg udgiver i februar/marts en antologi om kunst og terror.  Vi er tre redaktører: Den svenske kunsthistoriker Lars Vilks, freelancejournalist Kasper Nesager-Hansen og så mig.

Dernæst er jeg så småt i gang med en bog om det at erindre og skrive.

Det kan være en god idé at liste op, hvad man har af planer med det at skrive. Skal der måske sættes en deadline for et projekt, en bog? Skal der sættes fast skrivetid af hver dag? Findes en god café, et velegnet bibliotek at arbejde på? Eller noget helt fjerde?

Januar er velegnet til netop noget sådant!

 

 

  • / af Helle Merete Brix /

Forårets kurser er online nu

En række af de kurser, jeg udbyder i foråret 2020 er online allerede nu. Klik ind på skrivekurser under FOF, hvor du kan læse mere og tilmelde dig.

Jeg har også til sommer to kurser sammen med min dygtige og søde kollega Stephanie Caruana. Kurserne løber over henholdsvis en weekend og fire dage. Vi har hver nogle af dagene, men vil også noget af tiden være der sammen.

Disse kurser, der henvender sig til både de, der skriver selvbiografisk og de, der skriver fiktion, er endnu ikke online. Jeg poster, så snart de er det.

  • / af Helle Merete Brix /

Kom og skriv i julen!

FOF og jeg har oprettet et ekstra skrivekursus i december og januar måned. Og nej, kurset foregår ikke i Sydafrika, men for alvor at begynde at skrive kan opleves som en flyvetur; derfor har jeg postet dette billede af en indkøbt souvenir fra en af mine rejser til Sydafrika for mange år siden.

Så kom og skriv i Fiolstræde over syv tirsdage. Man lærer om plot, sprog, arbejdsmetoder og meget andet.

Man kan læse mere og tilmelde sig her

  • / af Helle Merete Brix /

Intensive kurser i at skrive selvbiografi

Jeg brugte efterårsferien på at undervise i at skrive selvbiografisk på en fire dages intensiv workshop på FOF. Jeg håber at kunne gentage den i vinterferien, uge 7 i 2020.

Det er fjerde gang, jeg afholder denne workshop, og det er et kursus, jeg er rigtig glad for at undervise på.  Kursisterne er i alle aldre, fra midten af tyverne til langt oppe i 70erne. De kommer med alle mulige interessante og komplekse problemstillinger, som jeg så gør mit bedste for at hjælpe dem med at forløse.

Udover skriveøvelser diskuterer vi en mængde sager. Som for eksempel: Hvor tæt kan man gå på sin familie, når man skriver om dem? Hvad mener jeg med retten til sin historie? Skal man skrive jeg eller hun? Hvad gør man, når/hvis omgivelserne reagerer? Skal en selvbiografi være sand fra a til z? Kan den være det? og er det en god idé med en opslagstavle (billedet).

  • / af Helle Merete Brix /

Forfatterkurser i det sene efterår

Der er stadig plads på mine kurser på FOF i skriftlig kommunikation, forfatterværksted, fiktion med mere. Kurserne begynder efter efterårsferien i oktober, november og december.  Der er både tale om ugekurser og weekendkurser. Læs mere og tilmeld dig her

Billedet er fra Paris, en park og en gade lige i nærheden af den legatbolig, danske kunstnere og forskere kan leje gennem Udenrigsministeriet. Boligen ligger i Paris´ ældste og dejligste kvarter. Her har jeg to gange samlet materiale til bøger, og hvem ved, måske gør jeg det igen en dag!

  • / af Helle Merete Brix /

Ny bog undervejs

Sammen med den svenske kunsthistoriker Lars Vilks og en dansk kollega, Kasper Nesager-Hansen, arbejder jeg på en antologi om kunstens måde at beskrive terror på, særligt billedkunst, litteratur og film.

Vi er i fuldt sving og regner med at kunne sende bogen ud i foråret 2020. Billedet her tog jeg af Lars under arbejdet med vores forrige bog, der høstede en vældig fin anmeldelse i Weekendavisen.

Den aktuelle bog er formentlig den sidste, jeg medvirker til, der er relateret til terror.  Livet handler også om meget andet! Jeg er derfor også så småt i gang med en bog om at skrive; det skal være en lille, poetisk – det bliver den forhåbentlig – bog om en række aspekter ved det at sætte ord og linier sammen.

  • / af Helle Merete Brix /

Sommer og skrivetid

Sommeren betyder for mange ferietid. Men hvorfor ikke også bruge denne periode til at få skrevet? Et godt råd er dette: Skriv lidt hver dag. Det kan være en linie, et ord eller noget længere og sammenhængende. Men at holde pennen varm betyder rigtig meget i en skriveproces. Man gør det at skrive til en god vane. I bedste fald til noget uundværligt i ens liv. Jeg vender tilbage på bloggen i august, hvor mine første skrivekurser også begynder. Fortsat god sommer!

 

  • / af Helle Merete Brix /

Kursus i selvbiografi i juli

I midten af juli har jeg et kursus i at skrive selvbiografisk. Vi er allerede mange nok til at kurset bliver oprettet, men vi man godt være flere!

Kurset foregår på FOF i hjertet af København over fire dage.  Det er for både begyndere og viderekomne: For de, der aldrig har skrevet en linie og for de, der er godt på vej.

Mere om kurset og tilmelding her 

  • / af Helle Merete Brix /

Efterårets kurser online inden længe

I løbet af forsommeren skulle de fleste af mine skrivekurser på FOF og i Fountain House komme online. Udover et fire-dages kursus i juli i at skrive selvbiografisk kommer der kurser i efteråret i at skrive selvbiografisk, fiktion med mere.

Hold øje med kalenderen.

 

  • / af Helle Merete Brix /

Sommerkursus i selvbiografi

I midten af juli har jeg et fire-dages kursus i at skrive selvbiografisk. Det foregår i Fiolstræde i København, lige ved Nørreport Station. Man kan læse mere og tilmelde sig her

Vi mødes mandag til og med torsdag fra 10-14.30. Kurset består af teori og praksis, og der kræves ingen forkundskaber. Kun interessen i at skrive selvbiografisk og forholde sig til egne og andres tekster. Man kommer til at skrive hver dag på kurset.

Vi kommer også rundt om selvudgivelser og forlag, research, struktur, sprog med mere. Og vi plejer at have det hyggeligt undervejs!