af Helle Merete Brix

De europæiske rushdier

Tyve-års dagen for fatwaen mod forfatteren Salman Rushdie nærmer sig. Europa har i dag en række mennesker med muslimsk baggrund, der ikke kan ytre sig frit.

Nu har en britisk tænketank har skrevet deres historie. I rapporten optræder både verdenskendte kunstnere som Salman Rushdie, Ayaan Hirsi Ali, Omar Sharif og Ibn Warraq. Men også mindre kendte forfattere, journalister og aktivister.

Nogle af dem lever et relativt normalt liv. Andre med beskyttelse døgnet rundt. Jeg har skrevet om om de europæiske rushdier på sappho

International Free Press Society

International Free Press Society er nu gået i luften med den ny hjemmeside. Jeg har fået plads blandt Board of Advisors, her sidder også folk som Mark Steyn, Ibn Warraq, Ehsan Jami, Roger Scruton og Asger Aamund.

Organisationen har samme logo som det danske trykkefrihedsselskab, som jeg var med til at starte: Sappho, den græske digterinde, som muse for talens, tankens og skriftens frihed.

Som noget af det første, har organisationen indledt en kampagne til støtte for Geert Wilders. Han er i øvrigt gode venner med den frafaldne muslim og politiker Ehsan Jami. Det vil sikkert overraske de, der opfatter Wilders som Europas ondeste mand med et udtalt had til muslimer. Jeg hørte Wilders, da han var i København sidste år og hørte ikke skyggen af hate speech. Læs mere om den nye organisation her

Just go ahead and do it

“Det er interessant at komme fra Johannesburg, hvor jeg netop har tilbragt et par uger for at tale med forfattere og redaktører, og hjem til Danmark og litteraturdebatten. Og til Leonora Christina Skovs klumme i sidste uge om anmelderi med mere. Jeg opfatter Skov som en dygtig anmelder af skømlitteratur, men jeg deler ikke hendes opfattelse af at hvide, gamle mænd – de må snart udgøre den mest udskældte gruppe i landet – holder kvinderne ude af spalterne. Måske er det kvinderne selv?” Fra min kommentar i dagens Weekendavisen om kvinder i spalterne med en opfordring til at handle, hvis man ønsker forandring.

Sir Salman gæster Danmark i maj

Så lykkedes det at få billet til arrangementet med Salman Rushdie i Den Sorte Diamant i maj. Som en bekendt af mig i London, forfatteren Douglas Murray har udtrykt det: “Forstod man, hvad Rushdie-sagen handlede om, så forstår man også, hvad der er sket siden”.

En af de vigtigste bøger, der er skrevet på ytringsfriheds-området inden for de seneste år, må være Daniel Pipes´ The Rushdie Affair: The Novel, the Ayatollah and the West. Den kan købes over amazon og er en guldgrube af detaljer om, hvad der førte til Ayatollah Khomeinis fatwa mod en britisk statsborger, og hvad der videre hændte. Jeg vil glæde mig til en aften i selskab med sir Salman – og sikkert alt, hvad der kan krybe og gå af kulturpersonligheder i landet.

Utvivlsomt skal vi ved denne lejlighed læse aviskommentarer om, at sagen om De Sataniske Vers var noget ganske andet end Jyllands-Postens Muhammed-tegninger. Men vel var det ej: Det handlede i begge tilfælde om ytringsfriheden.

Den nye antisemitisme

Når man som jeg i en årrække har beskæftiget sig med den antisemitisme, der trives i mange muslimske miljøer i Europa, bliver man ikke chokeret over et billede som dette. Og alligevel. Tænk, at vi i 2009 skal se heilen på Rådhuspladsen. (Bagerst til venstre i billedet, indrammet  af den røde cirkel).

Skuespilleren Farshad Kholghi og jeg havde forleden et indlæg i Politiken, til støtte for Israel. Dette land er blevet hadeobjekt nr. 1 for mange europæere, ikke mindst den europæiske venstrefløj.

Ingen kan være uberørt af TV-billederne af døde palæstinensiske børn. Men hvad skal Israel gøre? Krigen mellem Israel og Hamas synes at være en krig, hvor den ene part, Israel, benytter sig af europæisk krigsførelse, sender sine soldater i front og forsøger at dræbe så få civile som muligt. Den anden part, Hamas, benytter sig af en helt anden form for krigsførelse, hvor man gemmer sig blandt civilbefolkningen og blandt kvinder og børn. Derfor bliver tabstallet så stort, ligesom Hamas forsøger at dræbe så mange civile israelere som muligt.

Obama feber i Soweto

Mit rejsebrev fra Johannesburg  er publiceret på både på sappho og rights.no. Det kan læses her
I min reportage fortæller jeg blandt andet om Obama-feberen, der også er nået til Soweto uden for Johannesburg. Billedet tog jeg i Kliptown i Soweto, da jeg var på rundtur i området. Omkring 600 turister besøger dagligt Sydafrikas største township.

Godt Nytår!

Et godt nytår til alle, familie, venner og samarbejdspartnere kloden over.

Og en stor tak til de mennesker, der for nylig i Jo´burg tog sig tid til at snakke med mig om forfatterskab, litteratur og landets tilstand i al almindelighed. Som de siger i Sydafrika: “Never a dull moment”.

Billedet tog jeg sidste år i Cape Town. Det er Taffelbjerget i baggrunden. Lige i nærheden ligger bl.a. byens jødiske museum, et af de smukkeste museer, jeg nogensinde har set.

Godt nytår!

Hanan al-Shaykh

Jeg har interviewet den libanesisk-fødte forfatter Hanan al-Shaykh i London om ateisme, sex, tabuer og forfatterskab.  I interviewet siger Shaykh bl.a., om diskussionen om udgivelsen af bøger som Medinas Juvel og Muhammedtegninger, at: “Diskussionen er så vigtig. Der skulle være flere oversættelser af bøger fra muslimer, der lever i de muslimske lande, og som skriver om islam. Hvad enten de gør det gennem fiktion eller faglitteratur. Så Vesten forstår, at der er en anden stemme.”  Interviewet, der også er bragt i Weekendavisen kan læses på sappho her

En hyldest til giraffer

Et af Afrikas smukkeste og egentlig særest udseende dyr er efter min mening giraffen. Dette indtagende væsen synes ikke blot rent fysisk – men også mentalt- at svæve over alt og alle med sine pletter, øjne og umådeligt lange ben. Her er et nærbillede af en, taget i The Lion Park uden for Jo´burg.

Johannesburg

Cikaderne er så småt begyndt at synge uden for vinduet. Palmen breder sig op mod indgangsdøren til mit værelse med indgang fra en vidunderlig have. Jeg er i Melville i Johannesburg, temperaturen når op på 28 grader om dagen og befolkningen her er lige så venlig som jeg husker sydafrikanerne fra mine tidligere besøg.

Jeg er i byen for blandt andet at interviewe nogle forfattere og se Soweto og det berømte Apartheid museum. Fuglene vækker en klokken 6 om morgenen, og al den fantastiske vegetation får mig til at sende en varm tak til de, der passer min lejlighed og mine planter derhjemme.