George Orwell
Ugen har stået i frihedens tegn. Tirsdag den 27. januar deltog jeg i Auschwitz-dagen til minde om Holocaust. Det foregik på Københavns Rådhus. En fin aften med taler, billeder og musik. Det gjorde et stort indtryk at høre de personlige beretninger fra to mennesker, der var blandt de danske jøder, der måtte tage flugten til Sverige. Det er i stigende grad vigtigt at deltage i sådanne arrangementer, mener jeg. Den voksende antisemtisme i Europa som vi senest så for fuld udfoldelse i forbindelse med demonstrationerne mod Israels invasion i Gaza, er skræmmende og må imødegåes.
Aftenen efter deltog jeg i et arrangement hos “Kvinder for Indflydelse”, der i samarbejde med Mellemfolkeligt Samarbejde støtter kvinderne i Zimbabwe. Et ikon for menneskerettighedskrænkelserne i Zimbabwe er Jestina Mukoko, en ledende menneskerettighedsaktivist, der blev bortført i begyndelsen af december. Hun sidder stadig fængslet og er er anklaget for højforræderi.
Da jeg var i Johannesburg i december og boede i Heidi Hollands guesthouse var bortførelsen netop sket og blev diskuteret livligt ved morgenbordet mellem Holland og menneskerettighedsaktivister fra Zimbabwe, hvor Holland selv er født og opvokset. Var Jestina mon stadig i live? Folk, der har oplevet diktaturet i Zimbabwe har som regel få illusioner om hvor længe folk holder, når de er faldet i kløerne på Mugabe.
Zimbabwe-delen var rigtig interessant. Den efterfølgende diskussion i grupper om kvinders vej til indflydelse m.m. forekom mig at være sært tilbageskuende, ihvertfald ved det bord, hvor jeg var placeret. Diskussionen handlede her i høj grad om, at kvinder ikke kunne have både perfekte hjem og karrierejobs. Nej det er vel indlysende. Så må man vælge en af delene.
Torsdag den 29. januar var jeg på CEPOS, der havde et arrangement med overskriften “Har sammenhængskraft, lykke og tillid erstattet friheden som målestok i samfundet”. Tænketanken lancerede i den forbindelse bogen “13 Frihedstænkere”. Blandt de frihedstænkere, der præsenteres i bogen er Niccoló Machiavelli, George Orwell, Thomas Friedman og Karl Popper. Også her var den første del af arrangementet mest interessant, og jeg glæder mig til at læse bogen. Del 2, en diskussion mellem Politikens chefredaktør Thøger Seidenfaden og redaktør af 180grader.dk Ole Birk Olesen blev aldrig rigtigt vedkommende.
