af Helle Merete Brix

  • / af Helle Merete Brix /

Forår i New York

newyorkapril2010-003
Eller også var det snarere sommer. Det var 26-28 grader om dagen og vel en 14 om natten. Jeg er netop kommet hjem.

Byen vinder ved hvert besøg. Så må man jo tilbage.

Billedet her er fra mit lokale og dejlige kvarter, East Village. Jeg har nydt at skrive videre på min bog på cafeerne, hvor jeg også forberedte interviews. Jeg kunne også sidde og arbejde i det hyggelige køkken i East Village Bed and Coffee, hvor jeg boede for anden gang.

Fremragende sted, hvorfra jeg  sendte artikler hjem til mit tidsskrift Sappho. Nu skal diverse interviews blot skrives!

  • / af Helle Merete Brix /

MARTIN AMIS OG SEX

amisbogDen 61-årige berømte, britiske forfatter Martin Amis´aktuelle bog The Pregnant Widow er et forsøg på at beskrive bagsiden af den seksuelle revolution, feminismens indtog, kønnenes vanskeligheder med at finde sig til rette i nye roller. Men det lykkes ikke rigtigt, synes jeg.  Det er blevet en lang og kedsommelig bog.

Scenen er sat på et slot i Italien, året er 1970. Her befinder en gruppe unge sig, og bogen rummer ikke overraskende lange beskrivelser af deres sexliv og deres overvejelser om sex.

Det er der intet galt i, hvis blot Amis kunne skrive om emnet. Karaktererne bliver heller aldrig rigtig foldet ud.

Måske skyldes Amis´vanskeligheder med at få bogen til at hænge sammen, at han ikke har kunnet beslutte sig til, om den skulle være selvbiografi eller fiktion. Man kan læse min anmeldelse på sappho.dk

  • / af Helle Merete Brix /

Erindringer fra Teheran

aznafisisilentJeg er netop færdig med at læse den britiske forfatter Martin Amis´seneste roman The pregnant Widow. En mastodont på mere end 450 sider! Nu skal anmeldelsen skrives til Sappho, hvorefter jeg vil kaste mig over næste opgave: En anmeldelse til Human Rights Service i Norge af den iransk-amerikanske forfatter Azar Nafisis aktuelle bog Things I´ve Been Silent About: Memories of a Prodigal Daughter.

Nafisi vandt international berømmelse, da hun for nogle år siden udgav bogen Reading Lolita in Tehran. Det var en smuk og vedkommende fortælling, og jeg glæder mig til læse den nye bog.

  • / af Helle Merete Brix /

En modig feminist fra Algeriet

khalidaschemlaJeg læser i øjeblikket den franske journalist Elisabeth Schemlas interviewbog med den algierske feminist Khalida Messaoudi, der i dag hedder Khalida Toumi og er Algeriets kulturminister.

Den vældigt interessante bog er fra 1995 og handler om Messaoudis kamp for kvindernes rettigheder i Algeriet igennem 1980erne og 1990erne. I 1993 blev Messaoudi således dømt til døden af Den Islamiske Frelserfront,  men det fik hende ikke til at stoppe kampen.

Det er en bog, der også handler om Algeriets arabisering og islamisering. Kan anbefales alle, der interesserer sig for islams politiske side og for islams – og klanens – undertrykkende syn kvinden.

  • / af Helle Merete Brix /

40 piskeslag for at bære bukser

40 piskeslag

lubnaahmed

“40 piskeslag” er titlen på den sudanesiske journalist Lubna Ahmed al-Husseins aktuelle bestseller. Bogen handler om hendes kamp mod den regering, der rask væk idømmer kvinder pisk for at bære lange bukser.

Jeg gik til forfattermøde med al-Hussein i København forleden. Det var interessant – og rystende – at høre om baggrunden for hendes arrestation og om islamiseringen af Sudan.

Du kan læse min artikel om mødet og bogen på Human Rights Service

  • / af Helle Merete Brix /

Om frihed, feminisme og skyggeløse kvinder

giesebog

Jeg er netop blevet færdig med at læse Suzanne Gieses bog Med verden i lommen: Erindringer fra dengang kvinder blev frie.  I min kommende bog indgår et essay om kvindelighed, og det er tankevækkende at læse om alt, hvad der rørte sig hos Rødstrømperne om familieliv, kønskamp og klassekamp i de turbulente 1970ere.

Selv var jeg både for ung – og for anderledes indrettet rent mentalt – til at jeg tog del i denne kvindekamp. Min rodløse søgen efter frihed gik som voksen uden om det politiske og igennem kunsten, psykoterapien og senere, det spirituelle.

En helt anden ufri form for kvindeliv blev man for nylig præsenteret for i København, da den saudiske filminstruktør Haifaa al-Mansour gæstede Filmhuset med sin prisbelønnede dokumentar Women without shadows.  Jeg har skrevet om filmen om de saudiarabiske kvinder – den er vældig interessant – og arrangementet her.

  • / af Helle Merete Brix /

Når en bog fødes

wien2009cafebordmedmere-0101

Det tager tid, det er besværligt, ensomt og ind imellem umuligt, men man bliver afhængig af det: At skrive bøger.

Jeg er snart halvvejs med min næste bog, der har arbejdstitlen “En flig af Buddha”.

Den består af omkring 12 essays, der handler om døden, døden på skrift, regn i Sarajevo, mænd og beskyttertrang, kvinder og seksualitet, det religiøse og meget andet. I forordet retter jeg en tak til de mange cafeer rundt om i verden, hvor netop denne bog er blevet født.

Det er blandt andet cafeer i East Village i New York, i blandt andet Wien-bydelen Josefstadt, i Londons Notting Hill-kvarter, på kaffebarer i Melville i Johannesburg med gæster i alle farver og fra en stille hotellobby i Hamborg, dagen før nytåret.  På billedet fra en café i Wien.

  • / af Helle Merete Brix /

De Sataniske Vers – historien gentager sig

sataniI weekenden har norske muslimer demonstreret i Oslo. Deres budskab er at de er krænket over norske medier specielt og offentligheden generelt over hvad de opfatter som mobning af muslimer. Demonstrationerne blev udløst af en tegning gengivet på Dagbladets forside.

For 21 år siden demonstrerede muslimer i tusindvis i hele Europa, da de ville stoppe udgivelsen af  Salman Rushdies bog De sataniske vers. En bog som den 14. februar 1989 udløste en dødsfatwa – en fatwa som fortsat gælder.

Jeg har set tilbage på historien om De sataniske vers. Læs min kronik på Human Rights Service

  • / af Helle Merete Brix /

Retten til sin historie – Chris van Wyk

chrisvanwyk395“Jeg var i slutningen af 30erne, og jeg havde kunnet stemme for første gang i mit liv. Det var utroligt. En vidunderlig, euforisk følelse. Jeg kunne bestemme, hvem der skulle være med til at regere landet. Og så besluttede jeg mig for at skrive om ting, som jeg hele tiden havde villet skrive om. Det er let nok at skrive om monumentale ting. Om hvor fantastisk det var at se Mandela første gang, eller hvor fantastisk det var at se de lange køer for at stemme. Meget af det, som forfattere fra min generation skrev, var endimensionelt og propagandistisk, fordi vi var så optagede af politik og forholdet mellem sorte og hvide Jeg ville skrive en bog om almindelige mennesker, om almindelige ting. “

Sådan sagde den sydafrikanske forfatter Chris van Wyk blandt andet, da jeg interviewede ham i Johannesburg. Weekendavisen bringer i dag mit interview med ham. Interviewet handler først og fremmest om hans fine erindringsbog Shirley, Goodness and Mercey, der beskriver opvæksten i en farvet township under apartheid.