af Helle Merete Brix

Hvem skal nu betale?

Jeg har skrevet Blæksprutten i dagens Weekendavisen. Den drejer sig om den aktuelle debat om litteraturstøtte og legater. Selv bliver jeg kisteglad, når jeg får et legat. Det betyder arbejdsro i en kortere og længere periode og er guld værd.

Men jeg tager det ikke for givet, at staten skal finansiere min forfatterkarriere; naturligvis må man kunne diskutere nedskæringer på litteraturens område uden at diskussionen skal blive så hysterisk, som den ind imellem bliver fra visse kredse.

Lad os få en regulær diskussion af støttemuligheder, uden at vi skal høre på at forfattere og litteratur uddør, hvis der skæres i bevillingerne.

Hvad illustrationen angår: Inspireret af Weekendavisens layout, en bidsk udseende krokodille, har jeg anbragt et lignende dyr her.  Af den årsag, at jeg for en lille del af mit første legat indkøbte en krokodilleskindsagtig taske, som jeg stadig ejer.

Myten om Zaytuna

Med mellemrum diskuteres det frugtbare i, at oprette islamiske institutioner i Vesten, hvor der undervises på de nationale sprog og lærerkorpset ikke blot består af prædikanter fra muslimske lande.

Men er det en garanti for en liberal udgave af islam? Jeg mener nej og har skrevet en kommentar om det til Human Rights Service i Norge.

Udgangspunktet er en lovprisning i norske Aftenposten af Zaytuna Institute i Californien. Zaytuna betyder olivetræ på arabisk, og det lyder jo kønt. Min kommentar kan læses her

Mere om Sapphos anmeldelse af Roses bog

Information har sat sig for at undersøge det “bærende argument i Flemming Roses bog, Tavshedens Tyranni. ” Information mener, det er stærkt forenklet, men det er jeg uenig i. Derimod har jeg, som det fremgår af min anmeldelse af bogen, andre indvendinger imod Tavshedens Tyranni.

Først og fremmest det påfaldende fravær af stemmer og organisationer, der har ydet en indsats for ytringsfriheden og bakket op om Muhammed-tegningerne.

Fra dagens Information: “På den modsatte fløj undrer Trykkefrihedsselskabets Helle Merete Brix sig også over, hvorfor netop Trykkefrihedsselskabets position er fraværende i bogen”. Læs hele artiklen her

Et pænt forsvar for friheden

Det er i dag fem år siden, at Jyllands-Posten trykte Muhammedtegninger i avisen. Det er også i dag, at avisens kulturredaktør Flemming Roses aktuelle bog, Tavshedens Tyranni udkommer.

Jeg har anmeldt Tavshedens Tyranni for Human Rights Service i Norge og Trykkefrihedsselskabets nettidsskrift Sappho i Danmark.

Fra indledningen af anmeldelsen, trykt i Sappho: “Flemming Rose kommer vidt omkring i sin nye bog, der former sig som et pænt forsvar for friheden. Pænheden opnås ved at springe bestemte kapitler af ytringsfrihedens nyeste historie over og konsekvent undlade at nævne visse debattører.”

Læs anmeldelsen her

Fordøm stening – en forbrydelse mod menneskeheden

Med de iransk-britiske Mina Ahadi og Maryam Namazie i spidsen har en række forfattere, aktivister m.fl. , herunder jeg, skrevet et åbent brev til FN om at forhindre Ahmadinejad i at få lov til at tale her.

Brevet er samtidig en appel til FN om at fordømme stening som en barbarisk straf, ja, som en forbrydelse mod menneskeheden. Og en opfordring til at løslade de, der afventer denne umenneskelige straf.

En af dem er Sakineh Mohammadi Ashtiani, som man kan se på billedet.

Brevet er trykt i dagens udgave af The Guardian og kan læses her

Tyrkiet – den trojanske hest i Europa?

Jeg har skrevet en kommentar for Human Rights Service i Norge om det problematiske i at optage Tyrkiet i EU. Jeg trækker på forskellige kommentatorer fra Danmark og en enkelt fra udlandet, den iransk-franske forfatter Chahdortt Djavann.

Djavann, der i årevis har været en af de vigtigste stemmer i Frankrig mod islamismen, vier et kapitel i sin seneste bog til at diskutere problemerne med Tyrkiets optagelse:  Djavann nævner ikke mindst, Erdogans islamiske regering i Ankara. Læs kommentaren på Human Rights Service

Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa

Human Rights Service i Norge slår et slag for min bog Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa. Bogen fik masser af anmelderroser, da den udkom.

Mod Mørket er stadig den eneste bog på et skandinavisk sprog, der i detaljer fortæller om broderskabets aktiviteter i Europa. I bogen kan man bl.a. læse om den internationalt kendte og forførende prædikant Tariq Ramadan, om broderskabets “grand old man” Yusuf al Qaradawi, om Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning og eksempler på de fatwaer, som rådet udsteder, blandt andet om frafald fra islam.

Inden længe kommer Mod Mørket i elektronisk udgave. Klik her for at læse mere om bogen.

Den krigeriske sexmufti

Human Rights Service har genoptrykt, hvis man kan tale om det på nettet, mit essay om en af verdens mest berømte muslimske retslærde, Yusuf al-Qaradawi.

I morgen, den 16. september, præsenteres bogen Global Mufti på en international litteraturfestival i Berlin. Åbenbart fremstiller bogen Qaradawi som moderat. Det er han ikke.

Mit essay indgår, i en let redigeret version, i min bog Mod Mørket: Det Muslimske Broderskab i Europa. Essayet kan læses her

Frygten for Mugabe

Mit interview med forfatteren Peter Godwin, født og opvokset i Rhodesia/Zimbabwe, er trykt i dagens Weekendavisen.  Godwin tog i 2008 tilbage til sit fødeland i håb om at “danse på Mugabes grav”. Men Robert Mugabe, der har siddet ved magten i Zimbabwe siden landets fødsel i 1980, nægtede at anerkende valgnederlaget.

Godwins kommende bog The Fear: The last days of Robert Mugabe fortæller om tortur på en industriel skala, om modige zimbabweanere og om en opposition, der i dag går på tværs af forskellige farver. Godwin er også forfatter til den prisbelønnede barndomsskildring Mukiwa: A white boy in Africa.

Thilo Sarrazin og ytringsfriheden

Jeg medvirkede i et indslag på den engelsksprogede kanal Russia Today, det drejede sig om balladen i forbindelse med det tyske bestyrelsesmedlem Thilo Sarrazin og hans krasse udtalelser om blandt andet arabere. Jeg er ikke enig, men Sarrazin må have lov til at komme med sådanne udtalelser, som man så må imødegå i debatten. I øvrigt rejser manden en helt legitim debat om indvandringens konsekvenser og sætter fingeren på ubehagelige punkter, parallelsamfund, kriminalitet med mere, som de europæiske politikere er nødt til at forholde sig til.