af Helle Merete Brix

Paris, Marais og åben fredagsbøn

Paris er vidunderlig selv i januar. Jeg nåede både at interviewe den fransk-tunesiske forfatter Samia Labidi, gå til åben fredagsbøn i rue Myrrha, besøge organisationen Ni Putes Ni Soumises (Hverken ludere eller underdanige), drikke kaffe og skrive på det sidste kapitel til min bog. Og også at bo så dejligt som aldrig før, oppe under taget  i rue Castex. Marais-kvarteret er mit yndlingskvarter i Paris.

Samia Labidi, der i mange år har arbejdet for at oplyse om og bekæmpe den politiske islam, er forståeligt nok euforisk over Jasmin-revolutionen i Tunesien: “For første gang har jeg set en regulær debat på tunesisk fjernsyn”. Læs mit interview med hende her

Om fredagsbønnen: Det er helt besynderligt og forkert af den franske stat tillader at gaden bliver brugt til fredagsbøn. Nu er det ikke blot en del af rue Myrrha, men også en tværgade, der bliver brugt til formålet.

Flere artikler og kommentarer følger på Human Rights Service snarest.

Henryk Broder interview

Den tyske forfatter Henryk Broder er i dag kendt over hele den vestlige verden som en skarp og polemisk debattør og kritiker af ikke mindst islams indflydelse på de europæiske samfund og Europas forhold til Israel. Broder er forfatter til en lang række bøger, senest Hurra, wir kapitulieren i 2006 og Kritik der reinen Toleranz i 2008.

Broder skrev i mange år for Der Spiegel. For nylig skiftede han arbejdsgiver, og i dag skriver han for Die Welt.

Broder har netop været et par dage i Danmark for blandt andet at interviewe Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard samt tegneren Kurt Westergaard og Jyllands-Postens udlandsredaktør Flemming Rose.  Jeg mødte ham til et interview om islam-og integrationsdebattens tilstand i Tyskland, Hizb ut-Tahrir i Danmark med mere. Interviewet kan læses her

Terror? Aldrig i islams navn

Årets sidste dage var stadig fyldt af den dramatiske sag om det fejlslagne terrorangreb mod Jyllands-Posten forleden.

Fire muslimske mænd, i alderen fra 26-44 år, blev anholdt i Danmark og Sverige, mistænkt for at ville foretage et guerilllaangreb mod Jyllands-Posten i stil med det, der i 2008 blev foretaget mod blandt andet luksushotellet Taj Mahal i den indiske by Mumbai.

Sagen følger et forventeligt mønster og inkluderer blandt andet en helt forventelig pressemeddelelse fra Muslimernes Fællesråd. Jeg har skrevet om den på rights.no.

På billedet har et overvågningskamera på stationen i Luton fanget de fire selvmordsterrorister, der i juli 2005 dræbte 52 mennesker i London.

Indvandrerkrimi fra Norge

En glimrende bog at læse i de sidste dage af december. “Den tredje søsteren” er skrevet af jurist og politiinspektør Terje Bjøranger. Formentlig er det Nordens første indvandrerkrimi. Bogen foregår i et lukket, pakistansk miljø.

En aften myrdes to søstre af en ukendt i familiens lejlighed. En tredie søster overlever. Men hvorlænge? Og er der tale om et æresdrab? I så fand er det faderen, onklen eller en af brødrene? Med stor viden og evne til at at opbygge et plot giver Bjøranger læseren et indblik i et miljø, der vil være ukendt for de fleste.

Jeg har anmeldt bogen for rights.no. Læs anmeldelsen her

Retten til at vælge Allah fra

Jeg var for nylig i London til en interessant konference om og med frafaldne muslimer. Konferencen, der var arrangeret af blandt andet One Law for All, satte også spot på multikulturens problematiske sider, sharialov og menneskerettigheder.

Konferencen var dedikeret til Sakineh, den iranske kvinde, som stadig, trods rygter om frifindelse, sidder fængslet i Iran. Sakineh er anklaget for medvirken til mord på sin mand.

Jeg har skrevet om konferencen for Human Rights Service. Læs den her

En nordmand i orkanens øje

Forleden var den norske redaktør Vebjørn Selbekk på besøg i Trykkefrihedsselskabet i København. Selbekk stod omtrent alene i en vældig strid i Norge i 2006, der drejede sig om Muhammed-tegningerne. Som redaktør for Magazinet valgte han at publicere en faksimile af tegningerne.

Selbekk har skrevet en bog, Truet av islamister, der i detaljer beskriver forløbet. Det er en spændende bog, ligesom det var interessant at høre Selbekk fortælle om, at han synes det er blevet nemmere at diskutere spørgsmålet om islam og ytringsfrihed i Norge.

Det er også mit eget indtryk. Da jeg for nylig var i Oslo og blandt andet så Walid Al-Kubaishis film Frihed, likhet og Det Muslimske Brorskab – om Det Muslimske Broderskab – blev der på et tidspunkt buhet under debatten.

Naturligvis bør man ikke buhe under en debat. Men det var rart, at det ikke var Kubaishi, der blev buhet af, for det er en vigtig film, han har lavet, omend man kan klandre den for at være for “skønlitterær”. Nej, publikum var utilfredse med den unge, muslimske frontfigur, der groft overskred sin taletid og kaldte filmen for “islamofobisk” og et “makværk”.

Læs min beretning om Selbekks besøg her og om Kubaishis film her

Kunst og de islamiske tabuer

Jeg var for nylig til åbningen af en udstilling i London om kunst og religiøse tabuer, særligt islamiske tabuer.

Ikke alt udstillet var høj kunst, men der var rigtigt gode værker og installationer imellem af de overvejende polske og italienske kvindelige kunstnere: Plakater, der belyste problemet med kvindelig omskæring, og den fuldstændige tildækning af kvinden. Et stenansigt, der netop forestillede en stening. En installation med olieindsmurte brødkugler, der egentlig var et amputeret, interaktivt kaaba-projekt. Og meget andet.

Inden længe kommer mit essay om udstillingen og kunst og islamiske tabuer  på rights.no. Som man måske kan se af billedet var der fyldt til randen af mennesker på åbningsaftenen. Det er opmuntrende, at kunstnere og kunstinteresserede interesserer sig for dette væsentlige men underbelyste emne. Flere sådanne udstillinger, tak!

Forfatterne og de frie byer

Hvad er egentlig en friby? Salman Rushdie banede vejen for de frie byer, der tilbyder ophold til en truet forfatter i et par år. For nylig fik Danmark sin første af slagsen. Han hedder Tendai Frank Tagarira og er fra Zimbabwe.

Norge fik sin første fribyforfatter, en digter fra Yemen, i 1998.

Med et par få undtagelser er fribyerne placeret i Europa. Jeg har skrevet om denne aften med Tendai Frank Tagarira og fribyerne for Human Rights Service i Norge. Kommentaren kan læses her

Hvem skal nu betale?

Jeg har skrevet Blæksprutten i dagens Weekendavisen. Den drejer sig om den aktuelle debat om litteraturstøtte og legater. Selv bliver jeg kisteglad, når jeg får et legat. Det betyder arbejdsro i en kortere og længere periode og er guld værd.

Men jeg tager det ikke for givet, at staten skal finansiere min forfatterkarriere; naturligvis må man kunne diskutere nedskæringer på litteraturens område uden at diskussionen skal blive så hysterisk, som den ind imellem bliver fra visse kredse.

Lad os få en regulær diskussion af støttemuligheder, uden at vi skal høre på at forfattere og litteratur uddør, hvis der skæres i bevillingerne.

Hvad illustrationen angår: Inspireret af Weekendavisens layout, en bidsk udseende krokodille, har jeg anbragt et lignende dyr her.  Af den årsag, at jeg for en lille del af mit første legat indkøbte en krokodilleskindsagtig taske, som jeg stadig ejer.

Myten om Zaytuna

Med mellemrum diskuteres det frugtbare i, at oprette islamiske institutioner i Vesten, hvor der undervises på de nationale sprog og lærerkorpset ikke blot består af prædikanter fra muslimske lande.

Men er det en garanti for en liberal udgave af islam? Jeg mener nej og har skrevet en kommentar om det til Human Rights Service i Norge.

Udgangspunktet er en lovprisning i norske Aftenposten af Zaytuna Institute i Californien. Zaytuna betyder olivetræ på arabisk, og det lyder jo kønt. Min kommentar kan læses her