af Helle Merete Brix

  • / af Helle Merete Brix /

Stormoskeen ved Ground Zero

douglas11Vi har et problem med islamisk ekstremisme i Vesten. Jeg mener, at svaret er at bekæmpe terroristerne på slagmarken og ødelægge deres ideologi. Det skal gøres på vores betingelser og ikke deres. Men der har dannet sig en main stream opinion i Vesten, der går ud på, at modsvaret til radikal islam er islam.

Altså, hvis du bliver angrebet, hvis nogen sprænger tårne i luften eller sprænger bomber i et tog, så er svaret ikke, at “dette er et demokratisk land, vi tillader det ikke”. Svaret er, “lad os forsøge at hjælpe med at udvikle en fredeligere form for islam, for eksempel bygge en moskè ved Ground Zero”. Jeg mener, det er et dødsdømt projekt.

Sådan sagde Douglas Murray, da jeg for nylig interviewede ham om det planlagt islamiske kulturcenter ved Ground Zero i New York. På billedet ses Murray ved et møde i Trykkefrihedsselskabet i 2009. Læs interviewet med ham på rights.no

  • / af Helle Merete Brix /

Hverken ludere eller underdanige

niputesnisoumisesMan kan gå ind lige fra gaden. Den franske organisation Ni Putes Ni Soumises (Hverken ludere eller underdanige) holder til i Maison de mixite i en ganske hyggelig, stejl gade i Paris´ 18 arrondissement. I forhallen sidder et par tørklædeklædte unge kvinder i en hvid sofa. De venter øjensynligt på at komme til at tale med et af de otte mennesker, der er på lønningslisten i organisationens hovedkontor.  Ingen af de ansatte og ingen af de frivillige hjælpere bærer hovedtørklæde.

Jeg besøgte for nylig Ni Putes Ni Soumises i Paris. Organisationen har 50 afdelinger i Frankrig og får omkring 8000 henvendelser om året. Det drejer sig om seksuel vold, arrangerede ægteskaber, polygami med mere. Læs artiklen på rights.no

  • / af Helle Merete Brix /

Paris, Marais og åben fredagsbøn

maraisParis er vidunderlig selv i januar. Jeg nåede både at interviewe den fransk-tunesiske forfatter Samia Labidi, gå til åben fredagsbøn i rue Myrrha, besøge organisationen Ni Putes Ni Soumises (Hverken ludere eller underdanige), drikke kaffe og skrive på det sidste kapitel til min bog. Og også at bo så dejligt som aldrig før, oppe under taget  i rue Castex. Marais-kvarteret er mit yndlingskvarter i Paris.

Samia Labidi, der i mange år har arbejdet for at oplyse om og bekæmpe den politiske islam, er forståeligt nok euforisk over Jasmin-revolutionen i Tunesien: “For første gang har jeg set en regulær debat på tunesisk fjernsyn”. Læs mit interview med hende her

Om fredagsbønnen: Det er helt besynderligt og forkert af den franske stat tillader at gaden bliver brugt til fredagsbøn. Nu er det ikke blot en del af rue Myrrha, men også en tværgade, der bliver brugt til formålet.

Flere artikler og kommentarer følger på Human Rights Service snarest.

  • / af Helle Merete Brix /

Henryk Broder interview

broderbilledeDen tyske forfatter Henryk Broder er i dag kendt over hele den vestlige verden som en skarp og polemisk debattør og kritiker af ikke mindst islams indflydelse på de europæiske samfund og Europas forhold til Israel. Broder er forfatter til en lang række bøger, senest Hurra, wir kapitulieren i 2006 og Kritik der reinen Toleranz i 2008.

Broder skrev i mange år for Der Spiegel. For nylig skiftede han arbejdsgiver, og i dag skriver han for Die Welt.

Broder har netop været et par dage i Danmark for blandt andet at interviewe Trykkefrihedsselskabets formand Lars Hedegaard samt tegneren Kurt Westergaard og Jyllands-Postens udlandsredaktør Flemming Rose.  Jeg mødte ham til et interview om islam-og integrationsdebattens tilstand i Tyskland, Hizb ut-Tahrir i Danmark med mere. Interviewet kan læses her

  • / af Helle Merete Brix /

Terror? Aldrig i islams navn

juliterrror-i-londonÅrets sidste dage var stadig fyldt af den dramatiske sag om det fejlslagne terrorangreb mod Jyllands-Posten forleden.

Fire muslimske mænd, i alderen fra 26-44 år, blev anholdt i Danmark og Sverige, mistænkt for at ville foretage et guerilllaangreb mod Jyllands-Posten i stil med det, der i 2008 blev foretaget mod blandt andet luksushotellet Taj Mahal i den indiske by Mumbai.

Sagen følger et forventeligt mønster og inkluderer blandt andet en helt forventelig pressemeddelelse fra Muslimernes Fællesråd. Jeg har skrevet om den på rights.no.

På billedet har et overvågningskamera på stationen i Luton fanget de fire selvmordsterrorister, der i juli 2005 dræbte 52 mennesker i London.

  • / af Helle Merete Brix /

Indvandrerkrimi fra Norge

bjc3b8rangerEn glimrende bog at læse i de sidste dage af december. “Den tredje søsteren” er skrevet af jurist og politiinspektør Terje Bjøranger. Formentlig er det Nordens første indvandrerkrimi. Bogen foregår i et lukket, pakistansk miljø.

En aften myrdes to søstre af en ukendt i familiens lejlighed. En tredie søster overlever. Men hvorlænge? Og er der tale om et æresdrab? I så fand er det faderen, onklen eller en af brødrene? Med stor viden og evne til at at opbygge et plot giver Bjøranger læseren et indblik i et miljø, der vil være ukendt for de fleste.

Jeg har anmeldt bogen for rights.no. Læs anmeldelsen her

  • / af Helle Merete Brix /

Retten til at vælge Allah fra

sakineh_mohammadi_ashtiani1Jeg var for nylig i London til en interessant konference om og med frafaldne muslimer. Konferencen, der var arrangeret af blandt andet One Law for All, satte også spot på multikulturens problematiske sider, sharialov og menneskerettigheder.

Konferencen var dedikeret til Sakineh, den iranske kvinde, som stadig, trods rygter om frifindelse, sidder fængslet i Iran. Sakineh er anklaget for medvirken til mord på sin mand.

Jeg har skrevet om konferencen for Human Rights Service. Læs den her

  • / af Helle Merete Brix /

En nordmand i orkanens øje

selbekkbogstorForleden var den norske redaktør Vebjørn Selbekk på besøg i Trykkefrihedsselskabet i København. Selbekk stod omtrent alene i en vældig strid i Norge i 2006, der drejede sig om Muhammed-tegningerne. Som redaktør for Magazinet valgte han at publicere en faksimile af tegningerne.

Selbekk har skrevet en bog, Truet av islamister, der i detaljer beskriver forløbet. Det er en spændende bog, ligesom det var interessant at høre Selbekk fortælle om, at han synes det er blevet nemmere at diskutere spørgsmålet om islam og ytringsfrihed i Norge.

Det er også mit eget indtryk. Da jeg for nylig var i Oslo og blandt andet så Walid Al-Kubaishis film Frihed, likhet og Det Muslimske Brorskab – om Det Muslimske Broderskab – blev der på et tidspunkt buhet under debatten.

Naturligvis bør man ikke buhe under en debat. Men det var rart, at det ikke var Kubaishi, der blev buhet af, for det er en vigtig film, han har lavet, omend man kan klandre den for at være for “skønlitterær”. Nej, publikum var utilfredse med den unge, muslimske frontfigur, der groft overskred sin taletid og kaldte filmen for “islamofobisk” og et “makværk”.

Læs min beretning om Selbekks besøg her og om Kubaishis film her

  • / af Helle Merete Brix /

Kunst og de islamiske tabuer

kunstudstillingonelawforallJeg var for nylig til åbningen af en udstilling i London om kunst og religiøse tabuer, særligt islamiske tabuer.

Ikke alt udstillet var høj kunst, men der var rigtigt gode værker og installationer imellem af de overvejende polske og italienske kvindelige kunstnere: Plakater, der belyste problemet med kvindelig omskæring, og den fuldstændige tildækning af kvinden. Et stenansigt, der netop forestillede en stening. En installation med olieindsmurte brødkugler, der egentlig var et amputeret, interaktivt kaaba-projekt. Og meget andet.

Inden længe kommer mit essay om udstillingen og kunst og islamiske tabuer  på rights.no. Som man måske kan se af billedet var der fyldt til randen af mennesker på åbningsaftenen. Det er opmuntrende, at kunstnere og kunstinteresserede interesserer sig for dette væsentlige men underbelyste emne. Flere sådanne udstillinger, tak!

  • / af Helle Merete Brix /

Forfatterne og de frie byer

tendaifranktagariraHvad er egentlig en friby? Salman Rushdie banede vejen for de frie byer, der tilbyder ophold til en truet forfatter i et par år. For nylig fik Danmark sin første af slagsen. Han hedder Tendai Frank Tagarira og er fra Zimbabwe.

Norge fik sin første fribyforfatter, en digter fra Yemen, i 1998.

Med et par få undtagelser er fribyerne placeret i Europa. Jeg har skrevet om denne aften med Tendai Frank Tagarira og fribyerne for Human Rights Service i Norge. Kommentaren kan læses her