af Helle Merete Brix

Sex, frihed og fatwa – første anmeldelse

I dag udkommer min samling af essays Sex, frihed og fatwa. Den svenske forfatter Thomas Nydahl har anmeldt bogen på sin blog. Nydahl skriver blandt andet at “bokens verkliga styrka är de många personliga texterna. Här handlar det om relationer mellan barn och föräldrar, mellan hälsa och psykiska sjukdom, och inte minst om sexualiteten och dess färgrika uttryck. Det antyds ju redan i bokens titel att detta ämne finns i ett slags essäernas centrum, som en förutsättning för liv och glädje”.

Og at: “Helle Merete Brix nya bok är rik på livserfarenhet. Den ger mig bilden av en europeisk intellektuell som inte ger vika för samtidens totalitära ideologier, och som med sitt eget liv som exempel vill visa vad det innebär att vara en fri ande. Det finns inte så mycket sådan litteratur i vår skandinaviska krets, och därför är det också så självklart att läsa Sex, frihed og fatwa.”  Læs hele anmeldelsen her

Det arabiske forår og ytringsfriheden

For nylig havde jeg sammen med erhvervsmanden Asger Aamund en kronik i Berlingske. Kronikken handler om det arabiske forår og ytringsfriheden.

Vi skriver blandt andet om det nylige valg i Egypten: “Jubelen ville ingen ende tage på Tahrirpladsen i Egypten, da præsidentvalgets vinder blev annonceret for nylig. Det Muslimske Broderskab sejrede over det gamle regimes mand. Valget afspejler det sørgelige valg, befolkningerne ofte har i de muslimske lande: mellem den stærke despot på den ene side og islamisterne på den anden. Ingen af dem er gunstige for at udvikle et egentligt demokrati med en fri presse og den ytringsfrihed, der er en forudsætning for de andre rettigheder, som et demokratisk samfund indeholder.”

På billedet ses Rachid Ghannouchi, lederen af Ennahda, Det Muslimske Broderskab i Tunesien. Billedet er taget i Bourget, hvor jeg hørte Ghannouchi på UOIF´s islamiske konference i april. Læs kronikken her

Sex, frihed og fatwa

Inden længe udkommer min nye bog, en samling af essays: Sex, frihed og fatwa.  I bogen kommer vi rundt i verden: Til Zimbabwe, Sarajevo, Nigeria og London. Vi er blandt algierske terrorister og forfattere i dagens Sydafrika. Med Salman Rushdie og ayatollah Khomeini en nat i den hellige by Mekka. Blandt eksiliranere i Europa. Her er møder med døden og lykken ved at bevæge sig henover kloden i et fly. Sex og kærlighed overalt på jorden.

Men hvor forskellige bogens essays er, så er de bundet sammen af spørgsmålet om frihed. Hvad enten der er tale om manglen på frihed ved religiøs dogmatisme eller friheden ved at finde sig selv. Det handler om ytringsfrihed og det fælles menneskelige. Om at vogte sig for det totalitære, drømme stort og flyve højt. Og om litteraturens mulighed for at sætte mennesker fri.

Bogen udkommer den 23. juli 2012 på forlaget Mellemgaard

Det Muslimske Broderskab i Europa

Forleden vandt Det Muslimske Broderskab valget i Egypten. Broderskabet er Egyptens bedst organiserede politiske bevægelse. Men det er også en bevægelse, der igennem mange år har været aktiv i Europa.

Billedet er taget af en fotografven, der ledsagede mig en af de gange, jeg besøgte den store islamkonference i Paris-forstaden Bourget.

På billedet ses et udsnit af konferencesalens kvindeafdeling. Taleren er Hani Ramadan, bror til den berømte prædikant Tariq Ramadan.

Hani Ramadan, der er gymnasielærer i Schweiz, vakte for et par år siden opsigt, da han i en kronik i Le Monde betegnede stening til døde ikke blot som en straf, men som en “renselse”.  Læs mere i min kronik i Jyllands-Posten

Ashins forår

Det er en velfortalt og rørende historie, vi bliver præsenteret for i den danske journalist Christina Lund Sørensens bog om den burmesiske munk Ashin. Lund Sørensen har boet i Sydøstasien og dækket regionen for en række danske medier.

Men ”Ashins forår” er ikke blot en journalistisk fortælling om den politiske udvikling i militærdiktaturets Burma, eller Myanmar, som landet egentlig har heddet siden 1989.

Det er tillige en fortælling om et menneske, en munk, der kunne have ønsket sig et andet liv: Et liv, hvor det ikke er forkert at gå i biografen eller danse, og hvor fysisk kærlighed med en kvinde er noget naturligt. Alt det, der er forbudt for en munk.  Læs resten af min anmeldelse i denne uges Weekendavisen.

Et knæfald for Kina

Den seneste tids Kina-eufori har været en anledning for mig til at mindes min fremragende, for længst afdøde farmor.

Som ung boede hun sammen med min farfar et par år i Kina. Det var før revolutionen, og hun så fattigdom, spedalskhed og meget andet slemt. Men ingen fik hende til senere i livet at sige noget pænt om Maos revolution.

»De slog så mange mennesker ihjel,« plejede hun at sige, hvis revolutionen kom på tale. Og så rystede hun på hovedet.

Meget slemt, dog af en anden karakter, har der også været at sige om statsminister Helle Thorning-Schmidt og hendes regerings håndtering af det kinesiske besøg.

Læs resten af mit indlæg i Jyllands-Posten.  Billedet forestiller min farmor (siddende, længst til højre)og farfar (stående, nummer to fra venstre) sammen med britiske og kinesiske kontakter på et – ret opstillet – gruppebillede i Kina.

Den egyptiske valggyser

Vandt Det Muslimske Broderskab præsidentvalget i Egypten? Eller vandt det gamle regimes mand? Det vides ikke endnu. Men sikkert er det, at militæret har tiltaget sig en større rolle med et nyt dekret. Man kan måske næsten tale om en art militærkup.

På torsdag skulle stemmeoptællingen være klar. Uanset udfaldet af valget, synes en ting sikker: Der er lang vej til et egentligt demokrati i Egypten. Det opreklamerede arabiske forår var måske mere begyndelsen på en arabisk vinter.

Jeg har skrevet om det egyptiske valg til både Den Korte Avis og rights.no. Flere artikler følger formentlig inden længe.

Det civile Afghanistan

Nyheder fra Afghanistan handler som regel om død og lemlæstelse eller beskrivelse af soldaters liv. Det er også en del af, hvad der foregår og væsentligt at formidle. Men hvad med helt almindelige afghaneres tilværelse?

På et nyligt seminar for freelancejournalister ved Hurdalsøen i Norge hørte jeg den norske freelancer Anders Sømme Hammer fortælle om, hvordan han arbejder i Afghanistan. Sømme Hammer har sat sig for at skildre livet uden for militærlejrene. Han har boet i Kabul siden 2007 og har ofte løbet en stor personlig risiko ved at rejse rundt i landet uden eskorte.

Sammen med en kollega stod Sømme Hammer blandt andet bag en foto-workshop, hvor afghanere udstyret med et håndholdt kamera fotograferede og interviewede forskellige mennesker i Kabul. På seminaret viste han et klip fra projektet, hvor to unge piger taler med forskellige folk i hovedstaden.

Sømme Hammer driver også Afghanistanbloggen, der er værd at klikke ind på

Model i mændenes land

”Vores kultur kan være barsk for den menneskelige sjæl, og den er undertrykkende over for kvinder. Hvis ikke den var det, hvor er så alle de lykkelige pakistanske kvinder? Vær venlig at vise mig dem.   Naturligvis findes de, ligesom der er gode mænd og gode familier. Jeg kommer selv fra sådan en familie. Men generelt er Pakistan et land for mænd.”

Rooshanie Ejaz er model i Pakistan. Jeg  mødte hende i Oslo og interviewede hende til Den Korte Avis og rights.no. Læs videre her

Den frie musik og en fatwa

Den algierske rai sanger Khaled – rai betyder mening – måtte forlade sit hjemland i en alder af kun 26 år. I midten af 1980erne erklærede de algierske fundamentalister udøverne af raimusikken krig. Adskillige blev dræbt.

Khaled bor i Belgien. Hans CD Liberté, er formidabel. Jeg blev mindet om ham for nylig, da jeg interviewede percussionisten Simona Abdallah. Dygtige Abdallah har nemlig varmet op for Khaled. Interviewet bringes på Den Korte Avis.

Men heller ikke i Vesten kan musikere være sikre på at kunne udtrykke sig frit. Den iransk-tyske rapper Shahin Najafi har således netop fået en fatwa for sin sang Imam Naghi, som handler om den tiende imam, en af shia-islams 12 betydningsfulde imamer.

Fatwaen er uddelt af en ayatollah fra Irans hellige by Qom. Den religiøse webportal shia-online har øjensynlig sat en pris på Najafis hoved: 100.000 US dollar. En anden webportal, der har tætte forbindelser med den iranske regering, opfordrer til at man finder Najafi og dræber ham. Det minder uhyggeligt om fatwaen mod Salman Rushdie i 1989.

I aften demonstrerer eksiliranere mod fatwaen foran den iranske ambassade på Østerbro.  Mere om fatwaen mod Shahin Najafi hos blandt andet Freemuse