af Helle Merete Brix

Fra Sir Salman til Vilde Vilks

Debatindlæg i dagens Jyllands-Posten sammen med Uwe Max Jensen. Vi grundlagde Lars Vilks Komiteen i efteråret 2012 for at støtte den dødstruede tegner. Komiteen har otte medlemmer.

Inspirationen til at oprette komiteen fik jeg ved at  læse Salman Rushdies erindringer “Joseph Anton”. Her fortæller Rushdie om de, der støttede ham, og de, der fordømte ham.

Og hvad er egentlig forskellen på Rushdie og Vilks? Den ene skrev en roman, den anden tegnede en tegning. Læs indlægget her

Farmors Kina

Det var 1920ernes Kina og især 1920ernes Shanghai, som min farmor og farfar oplevede. Min farfar var udsendt som ung arkitekt og tegnede alt fra pagoder til stormagasiner og endda et hus til en kineser, der havde to koner.

Min farmor underviste i engelsk og passede hus, så meget hun kunne få lov til for tjenestefolkene. Hun skrev også et par korte artikler hjem til en provinsavis, hvor et familiemedlem var redaktør. På billedet kører hun igennem Shanghai i en rickshaw.

Det er min plan at rejse ud til det mægtige og mærkelige land i foråret 2014. Så forandret fra det Kina, mine bedsteforældre oplevede.

Vilks og Nørgaard mødtes til Kunst og Tabuer

Det blev en fin, overraskende og mindeværdig aften, da billedkunstneren og Muhammedtegneren Lars Vilks, billedhugger Bjørn Nørgaard med flere forleden mødtes til en samtale om Kunst og Tabuer på Østerbro.

Nørgaard leverede et klart og konsekvent forsvar for de sekulære værdier og gav sin uforbeholdne støtte til Lars Vilks – der jo lever med politibeskyttelse døgnet rundt – med flere.  På billedet ses Nørgaard og Vilks.

Må man spise koranen?

Må man spise koranen? Må man rette en så håndgribelig kritik af et religiøst dogme? Det var hvad den 25-årige spanske performancekunstner Abel Azcona – der gæster Lars Vilks Komiteen og København 4. juni – gjorde for nylig. Det foregik over en otte timer lang seance, der bestod af en installation, en performance og en video.

Azcona spiste koranen som led i en undersøgelse af religiøs fundamentalisme og det, han opfatter som menneskers behov for at fylde sig med ”opspind, løgne og frygt”. I andre værker har han fremsat en kritik af katolicismen. Det er næsten overflødigt at nævne det: Det er kun koran-manifestationen, der har givet Azcona trusler. De kom i form af anonyme breve, emails og sms-beskeder.

Gør Azcona noget forkert ved at spise en bog, der for dens tilhængere har karakter af et helligt skrift? Naturligvis ikke. Ingen religion eller spirituel lære, ingen ideologi eller overbevisning, bør være fritaget for kritik. Kunstnere har frihed til at fremsætte kritikken på deres måde. Selv har Azcona sagt om sin performance: ”Jeg tror på ytringsfrihed, på provokationer, på kunstnerisk frihed”.

Det samme gjorde vel Salman Rushdie, da han i 1988 skrev bogen De Sataniske Vers. Året efter, i 1989, modtog Rushdie en fatwa, udstedt af den iranske ayatollah  Khomeini. Men hvadenten man i en roman antyder, at koranen er Muhammeds ord frem for Guds, tegner Muhammed som lille Rundkørselshund – som Lars Vilks har gjort – eller måske skriver som denne digter i Kuwait gjorde for mange år siden: ”Drømmen om at betræde Guds hemmelige landkort” – så er det for mig udtryk for samme sag: Det er ønsket om at tænke, tale, skrive og male frit. Den kuwaitiske digter måtte igennem en retssag, der var mulllaher, der ønskede hende hængt for hendes blasfemiske linier. Heldigvis vandt mullaherne ikke sagen.

Ytringsfrihed er også retten til at spise en koran, hvis det er det, man ønsker. Jeg glæder mig til at møde Azcona den 4. juni og høre ham fortælle om kunstens tabuer og om sit værk.

Vilks og von Hornsleth mødtes til debat

Det var en super aften forleden – den svenske Muhammedtegner Lars Vilks i debat  med kunstnerne Kristian von Hornsleth, Michael Brammer og Uwe Max Jensen. Emnet var politisk kunst, og det foregik på Østerbro Bibliotek. Hvor var det godt, at vi fik stiftet denne komité, der bakker op om Vilks og giver ham mulighed for at komme ud og tale med kolleger og debattere med folk.

På billedet signerer Vilks sin bog Art til von Hornsleth. Se også Peter Bak, Budowski Films, lille video fra mødet

Næste arrangement med Vilks er den 4. juni i Krudttønden i København. Man kan læse mere og tilmelde sig her

Muhammedhunden på udstilling

Det er historisk, hvad galleristen Henrik Rönnquist gør: Udstiller værker af den svenske tegner Lars Vilks. Den 6. juli er der fernisering i Malmø, og med på fernisering er naturligvis Vilks´berømte Muhammedhunde i forskellige versioner. Det er første gang, Muhammedhundene kommer op at hænge på en udstillingsvæg. Den mest berømte af dem har tidligere indgået i en udstilling på en lidt særlig måde: I en mappe og forsynet med et advarselsskilt. Sådan bliver det ikke denne gang!

Og Rönnquist selv kan du møde i København, torsdag i næste uge. Den 16. maj er han i galleri North og fortæller ved et gratis arrangement om den kommende udstilling. Mødet er arrangeret af Lars Vilks Komiteen og Rönnquist. Vi serverer et glas vin. Læs mere og tilmeld dig på facebook

Oplæsning fra sex, frihed og fatwa

Medvirkede for nylig i Kvindestemmer – en årligt tilbagevendende begivenhed arrangeret af Folkevirke, Dansk Blindesamfunds Kvinder med flere. Alle medvirkende er kvinder. Jeg var i godt selskab med blandt andre den skønne digter Janina Katz – der præsterede en vidunderlig udtale af ordet “bæredygtighed” – samt den kurdiske sangerinde Mizgin med band. Bandet leverede blandt andet en art kurdisk version af “Hvor skal vi sove i nat”.

Jeg læste op fra Sex, frihed og fatwa og fortalte om bogen, der nok er den bog jeg har været lykkeligst for at skrive. Jeg læste især op fra de mere personlige essays, om barndom, om at gennemleve sorg og angst og finde frihed på den anden side; og om seksualitet og længsel og lykken ved at sidde i et fly. Jeg håber fremtiden giver økonomisk ro til at skrive flere essaysamlinger.  Det er en genre, jeg vældig gerne ville udforske mere.

Et glimrende revolutionsmøde

En fin, og trods det alvorlige emne, fornøjelig debat i går på Bogcafeen “Den Hemmelige” på Vesterbro. Emnet var det arabiske forår. Skal man være optimist eller pessimist? Er den arabiske verden klart til “Alf Ross men endnu ikke til Hal Koch”, som Naser Khader udtrykte det? Eller måske snarere til Alf Qaradawi – det sidste var undertegnedes hentydning til den rabiate prædikant Yussuf al Qaradawi – der er Det Muslimske Broderskabs åndelige overhoved.

Og aftenen kom i høj grad til at dreje sig om Det Muslimske Broderskab og hvad de står for. I panelet sad udover undertegnede Naser Khader, Farshad Kholghi, Jaleh Tavakoli og Kahttan Jasim. Mikael Jalving var ordstyrer. Den Hemmelige kan varmt anbefales som muligt sted for arrangementer – rimeligt i pris, hyggeligt og hjælpsomt personale. Artikel på Den Korte Avis og billeder fra arrangementet her

Rend os i revolutionen

Glæder  mig til at sidde i panel på mandag med Naser Khader, Farshad Kholghi, Jaleh Tavakoli og Kahttan Jasim. Mikael Jalving er ordstyrer, og det handler om Det Arabiske Forår.

For er der grund til optimisme? Eller går det så skidt, at man næsten længes tilbage mod de gamle diktatorer?

Debatmødet løber af stabelen mandag den 15. april klokken 19.30-21.30 i bogcafeen Den Hemmelige i Toves galleri, Vesterbrogade 97. Læs om debatmødet og tilmeld dig på facebook eller hos Helle Merete på helmerbri@gmail.com

30 år med islam på Bourget i Frankrig

Traditionen tro har jeg været i Bourget for at besøge den årlige islamiske konference. I år var det 30. gang, den løb af stabelen. Mig bekendt er det Europas største begivenhed på den islamiske front. Konferencen – fire dage med foredrag, bogsalg og hovedtørklædesalg, boder for Frit Syrien, boder, der protesterer mod Israels politik, debat og meget mere er arrangeret af Unionen af Frankrigs Islamiske Organisationer. Denne paraplyorganisation er domineret af Det Muslimske Broderskab. Det præger i høj grad valget af talere.

Sidste år ville UOIF have haft den verdenskendte, rabiate skriftlærde Yussuf al Qaradawi til at tale ved konferencen. Det forhindrede den franske regering. I år har man – som andre år – i stedet inviteret endnu et ikon i kredsen af næstformanden i Yussuf al Qaradawis institution “Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning” – der legaliserer dødstraf for frafald i en islamisk stat.  Han hedder Abdallah bin Bayah, er tidligere justitsminister i Mauretanien og bor og underviser i dag i Saudi Arabien. Han nyder stor anseelse i kredsen omkring Det Muslimske Broderskab.

Artikler følger inden længe på blandt andet Den Korte Avis. På mit ret mørke billede ser man den kønsopdelte foredragssal på Bourget. Ti tusinde mennesker venter på, at Hassan al Bannas barnebarn, Tariq Ramadan, skulle gå på scenen. Hver en stol var besat, og bagerst stod vi som sild i en tønde.