“Så står jeg der under bruseren. Og så kommer der en kæmpe-smuk pige ind, siger “hej” og stiller sig under den anden”.
Ordene stammer fra en dejlig mand fra Centraleuropa, som jeg for mange år siden havde et kompliceret men uforglemmeligt forhold til.
Han var kunstner og hoppet af under det kommunistiske styre i Rumænien. Med god grund.
I Danmark fik han politisk asyl. Inden længe fik han arbejde, han lærte sproget (dog hedder det enormt smuk eller umådeligt smuk og ikke kæmpe smuk. red.) og også et sted at bo: Et flippet kollektiv i København, som der var mange af dengang.
Og det var i baderummet i kælderen til denne ejendom, at han en dag i 1980erne stod under bruseren uden at vide, at bruserummet var m/k hele tiden.
Når man er opvokset i en lille by i Transsylvanien, hvor mænd og kvinder ihvertfald dengang sad i hver sin sin side af kirken, er en nøgen kvinde i nabobruseren et kulturchok.
Den pågældende rumæner besluttede sig dog for, at nok havde de indfødte sære skikke. Men de var vel til at leve med.
Tænk, hvis integrationen altid gik så nemt.