Godt nytår!
Et nyt år har taget sin begyndelse, og måske der til dette nye år også er knyttet nye ambitioner om det at skrive.
Jeg udgiver i februar/marts en antologi om kunst og terror. Vi er tre redaktører: Den svenske kunsthistoriker Lars Vilks, freelancejournalist Kasper Nesager-Hansen og så mig.
Dernæst er jeg så småt i gang med en bog om det at erindre og skrive.
Det kan være en god idé at liste op, hvad man har af planer med det at skrive. Skal der måske sættes en deadline for et projekt, en bog? Skal der sættes fast skrivetid af hver dag? Findes en god café, et velegnet bibliotek at arbejde på? Eller noget helt fjerde?
Januar er velegnet til netop noget sådant!