Kessie og sne i København
“Kunne du sende mig et billede af København med sne?” Det er mange år siden, jeg fik en mail med dette indhold fra dramatikeren og skuespilleren Kessie Govender, en ven i Durban, Sydafrika.
Kessie havde besøgt København nogle år før, et tidligt og sneløst forår, sammen med kolleger fra Sydafrika. Jeg var vært ved besøget og fulgte dem i en lille uge, ved oplæsninger, på alt for tidlige morgentogrejser mellem landsdelene, til middage og på cafébesøg, hvor man ikke dansede, men hvor gruppens medlemmer dansede rundt på gulvet ud fra princippet “South Africans dance anytime and everywhere” og animerede hinanden med tilråb som “Show them what we are made of.”
Kessie blev siden en kær ven. Han var af indisk afstamning og voksede op under apartheid. Han fortalte mig engang om en spirende forelskelse, der gjorde ham nervøs. For den udkårne, som han kun havde set på afstand var meget lys i huden, og hvis hun nu var hvid? Så ville forholdet være kriminelt og strafbart.
Da Kessie i apartheids sidste år satte Othello op – med en af Sydafrikas smukkeste, hvide skuespillerinder som Desdemona og en kulsort Othello – blev han banket sønder og sammen på gaden.
Jeg besøgte ham i Durban to gange omkring årtusindeskiftet. Han arbejdede med dramaundervisning på en pigeskole i byen. Eleverne elskede ham. Han forlangte noget af dem; han overbeviste de konservative muslimske forældre om, at deres døtre skulle deltage i også denne undervisning.
Men hans helbred var ikke godt. Fjorten dage efter at jeg vendte hjem fra det seneste besøg, tikkede en mail ind fra en af hans venner. Kessie var død, og en ven af ham skrev til mig og beskrev også i kortfattede vendinger den hinduistiske kremering: “Han så så lille ud i sit blå sæt tøj. Så gik han op i flammer.”
I den seneste uge har jeg af grunde, jeg ikke er klar over, tænkt på Kessie. Forleden tog jeg dette trivielle billede. Men det er København med sne, og jeg dedikerer det til Kessie.
