Stripperne og revolutionen
En decemberdag for snart 35 år siden, sneede jeg forfrossen og pengeløs inde i Berlin med en stripper og en påklæderske – eller snarere afklæderske – fra Simon Spies` stripklub Valencia. Her hang jeg også ud som 18-årig, da mit venskab med afklædersken gav mig ret til at se showet ganske gratis.
Hjem fra Berlin kom vi også, min far galopperede på den danske ambassade, der ydede bistand til de dyrere flybilletter hjem. På ambassaden havde de i øvrigt travlt, man “tænkte meget på situationen i Iran”.
Dermed blegnede vores problemer i Berlin en smule – for situationen i Iran var naturligvis den amerikanske ambassade, der var blevet besat den 4. november af ayatollah Khomeinis tilhængere.
Den islamiske revolution i 1979 forandrede Iran til ukendelighed og sendte millioner af iranere i eksil. Og tiden går, og i dag er der ikke længere strippere og hvad deraf følger i omgangskredsen. (Så vidt jeg ved).
Derimod er der og har været en lang række eksiliranere med navne som Kholghi, Alfoneh, Khaknegar, Tavakoli, Sahebjam og jeg ved ikke hvad.
Inden længe er det 35-året for revolutionen. Mullaherne sidder stadig på magten. Og Simon Spies´ stripklub med alle stripperne, mænd med pumpede muskler og kvinder iført fjerboaer og ingenting? Jeg glemmer den aldrig.
En længere og lidt anderledes version af dette findes i essayet “Khomeinis ånd” i min bog “Sex, frihed og fatwa”
