Fra Kierkegaard til moderne erotik
Anmelderjobbet på en avis spænder vidt. Fra en anti-Kierkegaard klumme til en anmeldelse af en erotisk roman, der faktisk er ok.
Om Kierkegaard skrev jeg blandt andet: “Tænk igen en dag at kunne slippe for krypterede artikler om, hvad Kierkegaard mente om dit og dat og hadath, hvad Kierkegaards position er i forhold til Hegel eller Heidegger eller Hansi Hinterseer, who cares.”
Om de erotiske romaner Eighty Days Rød og Blå skrev jeg blandt andet: “Forfatterne har også i persongalleriet indføjet et ældre såkaldt frisindet ægtepar – måske som en påmindelse om, at det er klogt at eksperimentere med sin seksualitet, mens tid er. En s/m klub for seniorer ville næppe være et syn for æsteter.” Min klumme og anmeldelse kan læses i de seneste udgaver af Weekendavisen. Køb avisen eller tegn et abonnement, den er som regel god.