En nordmand i orkanens øje
Forleden var den norske redaktør Vebjørn Selbekk på besøg i Trykkefrihedsselskabet i København. Selbekk stod omtrent alene i en vældig strid i Norge i 2006, der drejede sig om Muhammed-tegningerne. Som redaktør for Magazinet valgte han at publicere en faksimile af tegningerne.
Selbekk har skrevet en bog, Truet av islamister, der i detaljer beskriver forløbet. Det er en spændende bog, ligesom det var interessant at høre Selbekk fortælle om, at han synes det er blevet nemmere at diskutere spørgsmålet om islam og ytringsfrihed i Norge.
Det er også mit eget indtryk. Da jeg for nylig var i Oslo og blandt andet så Walid Al-Kubaishis film Frihed, likhet og Det Muslimske Brorskab – om Det Muslimske Broderskab – blev der på et tidspunkt buhet under debatten.
Naturligvis bør man ikke buhe under en debat. Men det var rart, at det ikke var Kubaishi, der blev buhet af, for det er en vigtig film, han har lavet, omend man kan klandre den for at være for “skønlitterær”. Nej, publikum var utilfredse med den unge, muslimske frontfigur, der groft overskred sin taletid og kaldte filmen for “islamofobisk” og et “makværk”.
Læs min beretning om Selbekks besøg her og om Kubaishis film her