Foredrag
Jeg tilbyder for tiden tre foredrag: Om at skrive selvbiografi og erindring, om kreativitet og krise og om ofre for terrorisme.
Ring på 22 92 70 46 eller mail til hellemerete@hellemeretebrix.com og book et af nedenstående foredrag med mig. Pris efter aftale.
Skriv om dit liv
Hvordan kommer man i gang med at skrive om sit liv? Kan man skrive om det hele? Har man altid retten til sin historie? Hvad siger omverdenen? Foredraget baserer sig på mine egne og andre forfatteres erfaringer og mine mange år som underviser i at skrive selvbiografisk på diverse aftenskoler.
Kreativitet og krise
Kan man at skrive sig ud af en krise? Er “skriveterapi” for alle? Er alt, man skriver i en sådan periode egnet til udgivelse? og hvad med andre udtryksformer som maleri og musik?
Et foredrag med udgangspunkt i mine mange år som underviser i kreativ skrivning og mit eget liv og en forfatterkarriere, der blev født ud af en voldsom livskrise.
Når terroren rammer
Igennem de seneste år er Europa blevet ramt af en række terrorangreb. Hvordan går livet videre efter et terrorangreb? For de, der har mistet og for de overlevende?
Med udgangspunkt i min bog Blandt kolibrier og kalasjnikover. Om terrorens ofre fortæller jeg om terrorens ofre i lande som blandt andet Frankrig, Norge og Danmark.
Eksempler på nogle af de mange steder, jeg har holdt foredrag og oplæg i årenes løb:
Danmark: Dansk Journalist Forbund, Skovlunde Kirke, LOF Holbæk, Tranqebar Boghandel, FOF Køge Bugt, FOF Nordsjælland, Integrationsministeriet, Dansk Journalistforbunds Freelancegruppes Forfatterlounge, Det Danske Center for Menneskerettigheder, CEPOS Universitet, Roskilde Universitetscenter, Ateistisk Selskab, Krogerup Højskole, Borup Højskole, Dansk Forfatterforening, AOF, Vedbæk kirke, Rotary, Tingbjerg kirke, Vinderslev kirke, Foreningen af Chefsekretærer og DIS (Danish Institute for Study Abroad).
Udlandet: Den britiske tænketank New Culture Forum i London, Den Danske Kirke i Paris, Biskops Arnö i Sverige, den amerikanske tænketank Reason`s seminar om Europa og frihed i Amsterdam, Universal Tolerance i Drammen og i Lars Vilks Mindesfond i Höganas.