Retten til sin historie – Chris van Wyk
“Jeg var i slutningen af 30erne, og jeg havde kunnet stemme for første gang i mit liv. Det var utroligt. En vidunderlig, euforisk følelse. Jeg kunne bestemme, hvem der skulle være med til at regere landet. Og så besluttede jeg mig for at skrive om ting, som jeg hele tiden havde villet skrive om. Det er let nok at skrive om monumentale ting. Om hvor fantastisk det var at se Mandela første gang, eller hvor fantastisk det var at se de lange køer for at stemme. Meget af det, som forfattere fra min generation skrev, var endimensionelt og propagandistisk, fordi vi var så optagede af politik og forholdet mellem sorte og hvide Jeg ville skrive en bog om almindelige mennesker, om almindelige ting. “
Sådan sagde den sydafrikanske forfatter Chris van Wyk blandt andet, da jeg interviewede ham i Johannesburg. Weekendavisen bringer i dag mit interview med ham. Interviewet handler først og fremmest om hans fine erindringsbog Shirley, Goodness and Mercey, der beskriver opvæksten i en farvet township under apartheid.