Legat fra Kunstfonden
Det er altid skønt, når der kommer et legat. Jeg har fået et arbejdslegat, og jeg skal derfor i gang med et nyt projekt her i sommer.
Legatet er ikke øremærket et bestemt projekt men skal anvendes til at fortsætte arbejdet som forfatter. Tak til Statens Kunstfond!
Et legat er en stor hjælp i mange forfatteres økonomi. Mange af os har en såkaldt kludetæppeøkonomi, vi underviser, et legat i ny og næ, vi læser manuskripter igennem, vi holder foredrag og meget andet. Er det et usikkert liv rent økonomisk, så er det også et frit liv!