Skrivekursus på Hven
I går var jeg på Hven til et forretningsmøde og for at foretage research. Sammen med en skøn og dygtig kollega planlægger jeg en skriveworkshop på øen i Øresund i det sene forår 2024.
Hven er et helt særligt sted: Lyset, stilheden, naturen og dyrene, her er blandt andet fasaner, harer og rådyr.
Øen er også berømt på grund af Tycho Brahe, der vel var Danmarks største videnskabsmand. Han havde sit virke og sit hjem her i en periode.
Mit foto er taget ved øens kirke. Det var en dejlig dag.