Kronik i Weekendavisen om kostskoleliv

“Et af de mere venlige børn, jeg husker, var ildspåsætteren. Underlige og upopulære børn finder i bedste fald sammen: “Jeg kan godt lide at se på ild”, sagde han da også med et drømmende udtryk i øjnene, da vi en aften rendte på hinanden og begyndte at snakke lidt sammen. Men han viste mig venlighed, han talte med mig og tog mig med rundt i den lille by på sin knallert. Til i dag er det ikke denne verdens ildspåsættere, der gør mig nervøs. Det er pæne mennesker, der forholder sig tavse, når de skulle tale, og pæne mennesker med evne for at være ondskabsfulde på et subtilt plan. Jeg husker det for godt. ”

Og videre: “Ligesom civilisationen stopper ved fængselsporten, hvor ikke nok så mange regulativer forhindrer indsatte i at lave et eget samfund med et internt og brutalt straffesystem, så stopper verden, som vi kender den, stadigvæk ved kostskolens dør.”