Fra Rushdie til Theo
I dag for 23 år siden udstedte ayatollah Khomeini sin fatwa over forfatteren Salman Rushdie på grund af romanen De Sataniske Vers. Rushdie fik ayatollahen heldigvis ikke ram på; han lever i dag et relativt frit liv med bopæl i New York.
I 2004 blev den islamkritiske filminstruktør Theo van Gogh myrdet på åben gade i Amsterdam – på billedet ses det væld af roser, kort og fotos, som hollandske borgere lagde ud for at mindes Theo kort efter mordet.
Slaget om ytringsfriheden er langtfra vundet i Vesten. Der berettes hypppigt om nye episoder, forleden blev således den franske journalist Caroline Fourest, der har skrevet kritisk om islamismen, forhindret i at tale på et universitet i Bruxelles. En gruppe af muslimer optrådte så intimiderende, at det ikke kunne lade sig gøre.
Jeg har skrevet artiklen “Ned med ytringsfriheden” i dagens udgave af Den Korte Avis.