Shahens fald

Jeg har for nylig anmeldt Abbas Milanis aktuelle biografi The Shah til Weekendavisen, Den er fascinerende læsning.

Fra anmeldelsen: “Bogen er skrevet med et ønske om at forstå den shah, der gav Iran både »kulturel frihed og politisk despoti«. Som fik storhedsvanvid på grund af oliepenge i 1960erne og 1970erne. Som var besat af faren fra kommunismen og ikke forstod, at han i højere grad skulle have taget sig i agt for mullaherne. Når mullaherne vandt, mener Milani, skyldtes det ikke mindst, at de var de eneste, der fik lov til at organisere sig. Shahen gav ikke folk politisk frihed.

Men hvor hans far, den magtfulde Reza Shah, holdt mullaherne i stramme tøjler, gav shahen moskeerne og de religiøse centre lov til at gro frem.

Biografen Milani tilbragte selv et år som politisk fange – han var marxist – i fængsel under shahen.

I dag er han en af de talrige iranske dissidenter i Vesten og også direktør for Iran-studieprogrammet på Stanford Universitet i USA. Hans bog fortæller ikke blot om de politiske begivenheder, der dominerede shahens regeringsperiode, men også om shahens private liv.

Shahen var gift tre gange. Første gang i et arrangeret ægteskab, som shahen hørte om samme dag, som det blev annonceret for den iranske nation. Men Fawzia, der var søster til den egyptiske kong Farouk, kunne ikke producere en mandlig arving. Endnu et ægteskab løb af stablen, før shahen som 40-årig giftede sig med den 21-årige, billedskønne Farah Diba, der fødte fire børn, herunder den ældste søn Reza. I tilgift var der den strøm af kvinder, der i årenes løb blev fløjet ind fra Europa for et rendez-vous med shahen.”