Politikens skønmaleri af islam-træffet i Bourget
Det er med forundring man læser Manni Crones reportage og analyse i Politiken fra det islamiske træf i Bourget i Frankrig. Jeg var selv tilstede, ligesom jeg besøgte Bourget i 2007. To ting har Crone dog ret i: Der er ikke mange mediefolk, og der er ikke bloddryppende taler om jihad. Men derudover giver Crone et misvisende billede af kongressens uskyldighed.
UOIF er Unionen af Frankrigs Islamiske Organisationer i Frankrig. Denne paraplyorganisation har ikke blot ”historiske rødder tilbage til Det Muslimske Broderskab i Egypten”. Den promoverer hvert år på Bourget den ene taler efter den anden, der er tilknyttet Broderskabet. Således hørte jeg selv Hani Ramadan tale, han er bror til den berømte prædikant Tariq Ramadan. Ramadan leder også det islamiske center i Geneve, der har været en art hovedkvarter for Brødrene i Europa. Hani blev for år tilbage fyret fra sin stilling som gymnasielærer, fordi han i Le Monde beskrev stening ikke blot som en straf, men som en ”renselse”. I 2007 talte han, under bragende klapsalver om Israel som ”en morderstat, en kriminel stat”.
Derudover talte blandt andet to medlemmer af Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning, der er Brødrenes flagskib i Europa. Den ene af disse talere var Rachid Ghannouchi, der grundlagde den tunesiske gren af Det Muslimske Broderskab. Den anden var Issam al Bachir, en tidligere religionsminister fra Sudan, der taler på konferencen stort set hvert år. Det Europæiske Råd for Fatwa og Forskning har i en samling af fatwaer forsvaret dødsstraf for frafald fra islam i en islamisk stat. Det kan ligestilles med ”højforræderi”. Rådets formand er den radikale prædikant Yussuf al Qaradawi, der går ind for blandt andet ”mild” omskæring af kvinder og død over homoseksuelle. Hans bøger sælges i rigt mål i kongressens bogsektion.
Crone nævner heller ikke mængden af tildækkede kvinder på konferencen. I UOIFs shuttlebus fra stationen til kongres-området talte jeg 4 utildækkede kvinder ud af 15. Ej heller nævner Crone, at foredragene i konferencesalen var kønsopdelte, dog med en familiesektion i midten.
Crones artikel er endnu et bevis på, at de statsansatte islamforskere for længe siden har besluttet sig til, at islamisme eller islam betyder fred og ingen fare. UOIFs blødere tone afviger rigtigt nok fra tidligere års dramatiske erklæringer fra scenen om at ”koranen er vor konstitution”. Men det er ren strategi af hensyn til sarte europæiske ører. Crones ”analyse” viser, at strategien virker.
Billedet tog min fotograf i Bourget i 2007. Læs også reportagen fra årets kongres på sappho.dk
