De andre muslimer
Jeg har anmeldt bogen The Other Muslims: Moderate and Secular i Weekendavisen i dag. Det er en antologi med bidrag af troende muslimer, der omtrent alle advarer mod sharia-islams indtog i Vesten.
Det er en læseværdig bog med mange interessante bidrag fra aktivister, forfattere, m.fl. Her er blandt andre en major i den hollandske hær, der som barn gik på samme koran-eftermiddagsskole som Theo van Goghs morder. En britisk skuespiller med tyrkisk-capriotisk baggrund der en overgang var medlem af Hizb ut-Tashrir.
Den tunesisk-franske forfatter Samia Labidi fortæller om, hvordan hun i sin ungdom blev indrulleret i en islamistisk organisation i Tunesien, hvor hun er født og voksede op. To amerikanske muslimer advarer mod wahabismens indflydelse på islamiske organisationer i USA. En god bog.