MARTIN AMIS OG SEX

amisbogDen 61-årige berømte, britiske forfatter Martin Amis´aktuelle bog The Pregnant Widow er et forsøg på at beskrive bagsiden af den seksuelle revolution, feminismens indtog, kønnenes vanskeligheder med at finde sig til rette i nye roller. Men det lykkes ikke rigtigt, synes jeg.  Det er blevet en lang og kedsommelig bog.

Scenen er sat på et slot i Italien, året er 1970. Her befinder en gruppe unge sig, og bogen rummer ikke overraskende lange beskrivelser af deres sexliv og deres overvejelser om sex.

Det er der intet galt i, hvis blot Amis kunne skrive om emnet. Karaktererne bliver heller aldrig rigtig foldet ud.

Måske skyldes Amis´vanskeligheder med at få bogen til at hænge sammen, at han ikke har kunnet beslutte sig til, om den skulle være selvbiografi eller fiktion. Man kan læse min anmeldelse på sappho.dk