East Village
East Village, downtown på Manhattan i New York, er ingen turistmagnet.
Det betyder, at man i langt højere grad har kvarteret for sig selv.
East Village er en del af byen, hvor jeg virkelig føler mig hjemme, blandt andet fordi den er ret fattig på skyskarabere, som jeg slet ikke bryder mig om. Jeg finder dem unaturlige og umenneskelige.
Billedet her forestiller en typisk gade i kvarteret, husene har de karakteristiske udendørs brandtrapper.
Bydelen tæller blandt andet tæller Alphabet City, det vil sige avenue A, B, C og D. Her myldrer det med puertoricanere, og her er alt fra en synlig fattigdom i gaderne til nogle af New Yorks bedste musiksteder – omtrent umulige at finde – trendy kaffebarer og strålende restauranter.
Jeg interviewede psykologen, feministen og forfatteren Phyllis Chesler og dramatikeren Christopher Shinn, da jeg besøgte byen for nylig. Jeg skrev også på den essaysamling, jeg er i gang med og nød det usædvanligt fine efterårsvejr. Foråret 2010 skal jeg tilbage; jeg glæder mig.