Lykken er at arbejde 1. maj

Der er adskillige fordele ved at være freelancer. Blandt andet er 1. maj en arbejdsdag som alle andre, og man slipper for at skulle i parken og være folkelig og bakke op om et håbløst projekt: Socialisme og arbejderklassesolidaritet. Det må vist være en vittighed.

I stedet vil jeg grifle løs på mit essay om tilsløring, med udgangspunkt i  mit nylige besøg ved moskeen i Regents Park i London. Her kunne jeg ikke engang besøge boghandelen uden at dække håret til. Hovedtørklædet kunne lejes af den flinke mand ved indgangen. Jeg sagde nej tak.

I dag har dele af venstrefløjen fusioneret med sharia-og tørklædetilhængere. Fuldstændig som socialister og Hizbollah-tilhængere slog pjalterne sammen med Khomeini under den iranske revolution i 1979. Det var ingen god ide.

Selv er der én eneste isme, jeg er endt med at have tillid til: Buddhismen.