Uskyldstab, Muhammed-tegninger og venstrefløjen
Jeg har været i London og tale med Andrew Anthony, journalist og forfatter til The Fallout: How a guilty liberal lost his innocence.
Interviewet Uskyldstabet, Muhammed-tegningerne og venstrefløjen er bragt i mit magasin Sappho. Her er en bid fra det: “The Fallout er historien om en rejse. Den er skrevet af en mand, som voksede op under elendige boligforhold i en fattig arbejderklassefamilie, hvor man har stemt Labour i generationer. Som gik på uddannelsesinstitutioner, hvor lærerne var mere optagede af at prædike venstreorienteret politik og indprente eleverne at alt er samfundet skyld end at undervise dem i pensum. Som har arbejdet undercover med taxachauffører med afghansk og iransk baggrund og følt sig chokeret over deres fjendtlighed over for det britiske samfund. Men som stort set udelod det i sin reportage til avisen. Man skulle jo nødig fremstå reaktionær. Læs mere