Nu eller senere – fremragende teater i London

Frem til 1. november kan man på Royal Court Theatre i London se dramatikeren Christopher Shinns begavede drama, Now or later. Vi befinder os på et hotel på valgnatten i USA og alt ser ud til at gå, som det skal, for Demokraternes præsidentkandidat. Men på internettet kan man pludselig finde billeder af præsidentkandidatens søn, klædt ud som profeten Muhammed. Det er en forestilling, der rammer lige i plet af tidens store spørgsmål, ytringsfrihed, religiøse konflikter og det personlige ansvar.

I forestillingen diskuterer far og søn i en scene, spørgsmålet om at finde “fælles grund” med den islamiske verden, noget præsidentkandidaten, John senior, er meget optaget af. Hans søn, John junior har dette svar: “Men jeg synes ikke, vi skal opgive vores værdier for at finde fælles grund. Så er det ikke fælles grund, det er deres grund, og vi står bare på den”.

Jeg skriver mere om forestillingen snarest på bl.a. sappho.dk